Siri Agnes Karlsen.

En ellers harmløs operation gik galt, og Siri endte i koma: ”Jeg blev opereret 10 gange på 13 dage”

Nogle mennesker dør kortvarigt under et hjertestop eller en ulykke og oplever, i den sælsomme zone mellem liv og død, uforklarlige fænomener, syn og følelser. Som dog kan føles meget virkelige. Her beretter Siri om sin nærdøds­oplevelse – og hvordan den har ændret hendes liv.

Hendes verden logo farv

Min første nærdødsoplevelse havde jeg som fireårig, hvor jeg var ved at drukne. 

Jeg gik alene ud i Furesøen, og pludselig var jeg under vand. Det næste, jeg husker fra denne virkelighed, er min mor, der var løbet ud i vandet, havde grebet fat i mine ankler og rystede mig. 

Jeg hang med hovedet nedad, og vandet løb ned ad mit ansigt den forkerte vej. Jeg blev vred over at blive forstyrret, for jeg havde lige haft en smuk oplevelse. Jeg oplevede et lys fuld af kærlighed, visdom og glæde. 

En dyb følelse af at være totalt velkommen og elsket.

Jeg var måske ikke i lyset så længe, før min mor greb ind. Men der skal meget lidt til, når man får lov at opleve det lys. En nærdødsoplevelse går ind i absolut alle celler, og oplevelsen har bidraget til, at jeg altid har følt mig elsket. 

Når jeg har været allermest ulykkelig, har jeg kunnet hente kræfter i den oplevelse. Som barn troede jeg, at det lys var noget, alle kendte til, men bare ikke talte om. Først som voksen opdagede jeg, at det ikke er tilfældet.

Som 53-årig blev jeg hasteindlagt med et livstruende bakterieangreb. Jeg skulle have fjernet en polyp fra livmoren, og de fleste går på arbejde bagefter. Men jeg fik alvorlig blodforgiftning og en kødædende bakterie, der bevægede sig fra min bughule ud i flanken. 

Jeg var i fuld narkose og blev opereret ti gange på 13 dage. Jeg lå i koma i flere dage, og her fik jeg min anden nærdødsoplevelse.

Jeg dansede inde i en globe, der var 200 meter i diameter. Jeg nærmede mig tøvende, men det endte med, at jeg overgav mig til dansen i en inciterende rytme. Nærmest som et technoparty. 

Der var intet andet at gøre end at give mig hen i dansens ustoppelige rytme. Oplevelsen endte med, at hver eneste celle i mig eksploderede i lys – og jeg blev til det eksplosive lys.

I det næste scenarie stod jeg i en rød kjole som en spansk donna. Fuld af kraft og overblik. Med vidde i skørtet og sorte sko. Jeg bortviste en myldrende sort, frygtindgydende, grådig bakterie, der krøb hen over gulvet. Al min styrke skulle bruges. 

Bakterien forstod mig. Jeg udviste myndighed og dominans. Da jeg havde klaret alt det, var jeg udmattet. Og så kom en hvid isbjørn ind fra højre i et hvidt univers. Min isbjørn. Den kradsede mig på kinden og armen. Jeg sagde ”pas på, for jeg er syg”. Den svarede uden ord, at den kunne klare det. 

Den snusede til mig, bed mig og tog alt det syge fra mig. Så skubbede den mig omkuld, og jeg lå mellem dens lapper, ind til den pels. Der var en dyb, dyb forbindelse mellem os.

Da jeg vågnede, var jeg jublende lykkelig og taknemmelig. Jeg havde smerter og var lammet fysisk, men følte mig fuld af en overvældende kraft. Jeg havde været i koma i to dage, og det varede lang tid, før jeg kom hjem, og efter min hjemkomst skulle jeg genoptrænes og have hjemmehjælp. 

Men jeg havde det sådan: Nu er jeg her i dette liv, så lad mig få det hele med. Tidligere havde der været et slør mellem mig og mit egentlige jeg. Jeg havde haft en grundtone af sorg, og nu var den væk. Lægerne var lettede over, at jeg var levende; det er yderst sjældent, at et menneske, der har været så livstruende syg, kommer tilbage.

Dem, jeg kendte og elskede, forventede, at den gamle Siri kom tilbage. Det gjorde hun ikke, og det har været voldsomt for alle parter. Før var jeg eftergivende og fik ikke altid sagt fra. 

Men jeg er blevet bedre til at sætte grænser og har en dyb vished om at være beskyttet. Min søns reaktion var: ”Du er blevet skrap, mor. Jeg skal lige vænne mig til det, men det klæder dig.”

Samtidig er jeg blevet intenst nærværende. Jeg er til stede og tænker ikke på fortid og fremtid. Min hørelse og mit syn er blevet skærpet, og jeg går med special-ørepropper og solbriller. Høje og hurtige stemmer belaster mig. 

Der sker en radikal ændring med et menneske efter en nærdødsoplevelse. Dette er mine ændringer. For andre er det anderledes.

Jeg er absolut gladere for livet og oplever ofte boblende lykke. Jeg har undersøgt andres nærdødsoplevelser og er med i en forening for mennesker, der har prøvet det. 

Jeg kan se, at de ikke længere er bange for at dø. For mig var det dog lidt anderledes, fordi jeg allerede havde haft en nærdødsoplevelse. 

Så døden har jeg aldrig været bange for.

Om Siri Agnes Karlsen, 61 år

  • Cand.mag. i dansk og idræt, certificeret coach og i dag på førtidspension efter sygdomsforløbet i 2017. 
  • Har en voksen søn. 
  • Forfatter til 'Nær død' fra Gads forlag.