Interview med Dorthe Kollo.

Dorthe Kollo om livet efter de mange år: "Jeg føler mig ikke som en 79-årig indeni"

Hun har haft et liv fyldt med musik, kærlighed og store oplevelser. Nu fylder Dorthe Kollo 79 år i dag og løfter sløret for, hvordan hun markerer dagen.

logo herognu HER&NU HN

Schlager- og dansktopsanger Dorthe Kollo fylder i dag 79 år. 

Til HER&NU afslører "Gid du var i Skanderborg"-sangeren, hvordan fødselsdagen skal fejres - og destinationen ligger langt fra den jyske by, hun sang sig ind i danskernes hjerter med.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Fødselsdagen skal holdes på Mallorca, hvor vi (Hende og ægtemanden Heiner Dettmer, red.) har en villa, og hvor min yngste datter (Jill, red.) også har købt en finca. Hun kommer med sin mand og deres to børn hele vejen fra New York, så vi bliver samlet under samme sol, fortæller Dorthe Kollo. 

Selvom Dorthe Kollo også nærmer sig en stor milepæl næste år, når hun fylder 80 år, ser hun ikke alderen som noget, der skal fylde.

– Jeg tænker ikke så meget over alderen. Alternativet havde jo været værre. Jeg føler mig ikke som en 79-årig indeni.

Dorte Kollo bor i dag i den nordtyske by Bremen sammen med sin mand og deres hund, Bruno. Og efter et liv med fart over feltet, har Dorthe nu lært at sætte pris på de små glæder i tilværelsen.

– Nogle gange tænker jeg: "Bliver jeg mon 80? Måske også 90?" Andre gange vågner jeg og tænker: "Nå, er jeg stadig i live?" Men jeg holder mig i gang med min hund, Bruno, vi går ture og kaster bold. Ja, der er gang i mig, for jeg spiser også frokost med veninderne i Bremen og spiller golf. Det må nemlig aldrig blive kedeligt at være i live, har hun blandt andet tidligere fortalt i et stort interview med Hendes Verden

Dorthe Kollo med sin elskede hund, Bruno, i København.