-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
Filicia Schmidt åbner op om barsk barndom: Mistede sin far som 12-årig
I et ærligt Instagram-opslag fortæller Filicia om de voldsomme oplevelser, der ændrede hendes liv for altid.
Filicia Schmidt, der er kendt fra programmet "Prinsesse i Alanya", fortæller nu om en af de mørkeste perioder i sit liv.
I et ærligt opslag på Instagram ser hun tilbage på en barndom præget af store omvæltninger, sorg og en lang kamp om, hvor hun skulle vokse op. Her fortæller hun blandt andet om tabet af sin far, der døde, da hun blot var 12 år gammel, og om den svære tid, der fulgte med.
Artiklen fortsætter under videoen:
For Filicia begyndte livet i to hjem allerede som helt lille.
Hendes forældre gik fra hinanden, da hun var omkring ét år gammel, og hun boede hos sin mor, indtil hun selv som niårig ønskede at flytte hjem til sin far.
Det var ikke, fordi der var problemer hos hendes mor, understreger hun.
– Ikke fordi der var noget galt hos min mor. Jeg var bare blevet ældre, og jeg var nysgerrig på, hvordan det ville være at bo hos min far, som jeg indtil da kun havde set hver anden weekend, skriver hun i opslaget.
Da hun flyttede hjem til sin far, blev forældremyndigheden samtidig ændret, så han fik ansvaret for hende.
Sidste farvel
Men blot få år senere blev familien ramt af en tragedie.
Filicia fortæller, at julen i 2016 blev den sidste, hun nogensinde skulle opleve med sin far.
Den 23. december satte han hende på toget til hendes mor, hvor hun skulle fejre jul det år. Ingen af dem anede, at det ville blive deres sidste farvel.
– Jeg kan stadig huske, at han vinkede farvel til mig fra perronen. Ingen af os vidste, at det ville blive sidste gang, vi så hinanden, skriver hun.
To dage senere ændrede alt sig.
Tidligt om morgenen den 25. december ringede hendes storebror med den frygtelige besked. Han var kommet hjem til deres far og havde fundet ham, efter han var sovet stille ind.
– Jeg var kun 12 år gammel. Og min bror 13, fortæller Filicia.
Hun beskriver tabet som noget af det mest uvirkelige, et barn kan opleve.
– Fra det ene øjeblik til det andet ændrede hele mit liv sig, og intet blev nogensinde det samme igen, skriver hun.
En ny kamp begyndte
Efter farens død begyndte en ny og svær periode.
Da han havde forældremyndigheden over Filicia, skulle myndighederne nu afgøre, hvem der fremover skulle have ansvaret for hende. Flere familiemedlemmer søgte om forældremyndigheden, og Filicia skulle selv igennem samtaler, hvor hun fortalte om sine ønsker.
Hun fortæller, at perioden i dag står sløret.
– Det er en periode, jeg husker meget lidt fra. Mange minder er slørede, som om min hjerne har gemt dem væk. Men det blev begyndelsen på en tid, der skulle vise sig at blive den sværeste i mit liv, skriver hun.
Mens sagen stod på, boede hun hos sin mor, og de håbede begge, at hun ville få lov til at blive boende.
Kort før afgørelsen besøgte hendes farfar dem. Ifølge Filicia fortalte han om de planer, han havde for hendes fremtid.
– Han fortalte om alt det, han ville give mig, og hvordan han ville skabe et godt liv for mig. Jeg husker, at han talte om nye møbler til mit værelse, lommepenge og en ny start, skriver hun.
Til sidst faldt afgørelsen.
For Filicia blev afgørelsen om forældremyndigheden begyndelsen på endnu en turbulent periode. Selvom hun skulle flytte hjem til sin farfar, blev livet langt fra det, hun havde håbet på. I sit opslag fortæller hun, at hun kort tid efter mistede den sidste tryghed, hun følte, da hun blev skilt fra sin mor.
– Jeg blev smidt på gaden af min farfar som 13-årig og fik at vide, at jeg aldrig skulle kontakte ham igen. Samme dag, efter skole, kom jeg i en akut plejefamilie. Senere kom jeg på et opholdssted, hvor jeg boede i tre år, skriver hun og fortsætter;
– Lige inden jeg fyldte 17 år, fik jeg en lejlighed af Aabenraa Kommune, hvor jeg boede, indtil jeg blev 18. Da jeg fyldte 18 år, flyttede jeg med det samme til Vejle og fik min arv fra min far. Derefter flyttede jeg ind i den lejlighed, hvor jeg stadig bor i dag, skriver Filicia afsluttende i opslaget.