Jan Hertz ligger afslappet på en orange sofa i en stue med stor gylden ramme bag sig.

– Hold kæft, hvor er jeg gammel. Men det handler jo ikke om ikke at være gammel, men om de erfaringer vi har. Det handler ikke om de fysiske smerter, skavanker eller nedbrud, vi har. Det handler om, hvem vi er som mennesker.

Foto: Bo Nymann.

alt.dk Kendte

Jan Hertz fortæller alt i sit show: Den nøgne sandhed

Jan Hertz lægger ikke fingrene imellem, når han fortæller om sit liv på scenen. I sit nye show deler den 77-årige entertainer både de store opture, de svære nedture og nogle af de mest personlige kapitler.

Helle Bill Madsen Helle Bill Madsen Helle Bill Madsen ugebladet hre&nu

16. Aug 2026 - 21:00

Når entertaineren Jan Hertz går på scenen i sit ”Senior Stand Up”-show, så deler han ud af sit liv – råt for usødet. Den nøgne sandhed. Intet pakkes ind. Jans show er ikke en opsang, men en ”i gang-sang” med et glimt i øjet til folk over 40 år.

– Jeg deler ud af alle de gange, hvor jeg har mødt livet og er blevet lagt ned. Om de skønne opture og opgaver, jeg har haft. Blandt andet om mit samarbejde med dronning Margrethe, da jeg var underholdningschef i Tivoli, og hun skulle lave scenografi til Pantomimen. Hun var fantastisk dygtig og ydmyg, fortæller Jan Hertz, 77, i sin vidunderlige københavnerlejlighed ved Trianglen, hvor han bor med partneren Mark.

Artiklen fortsætter under videoen:

LÆS OGSÅ

Christian Fuhlendorff om nyt job: "Det er rart, folk kan se, det ikke kun er mig, der har en syg humor"

Christian Fuhlendorff er kun glad for, at han ikke længere er den eneste i familien, der får lov at tale til offentligheden.

Artiklen fortsætter under billedet:

Jan Hertz har parodieret dronning Margrethe mere end 800 gange. Han er blevet spurgt, hvordan han gør ”det med øjet”. – Det kommer i det øjeblik, jeg taler som hende. Jeg kan ikke lade være, og hele min krop arbejder som hende i kostumet.

– Jeg fortæller også om, da jeg mødte min første kæreste, Arne, i Aalborg. Jeg ringede til min mor, som sagde: ”Tror du ikke, det er noget, der går over? Hvordan skal jeg nogensinde kunne sige det til far?” Jeg havde aldrig en ordentlig samtale med min far. Jeg fortæller om mit forhold til mine forældre, og jeg slutter forestillingen med at lægge hånden på min mors kiste og fortæller om, da hun som 88-årig fik brystkræft, at vi fik snakket om nogle af de ting, som vi burde have talt om, da jeg var 14 år. For hende skulle alting bare være i orden udadtil, fortæller Jan og tilføjer:

– Min storesøster fra min fars første ægteskab sagde til mig: ”Jeg kan ikke forstå, Jan, at du med det forhold, du har haft til dine forældre, ikke røg på narko”. Men det har altid været mig, der hjalp andre med deres problemer, og det brugte jeg, når jeg skulle lede, instruere og hjælpe andre på vej på scenen. Og jeg lærte at tilgive min mor, inden hun døde.

Jan Hertz voksede op i Sorgenfri ved Lyngby nord for København.

– Min gudfar og gudmor var arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Min barndom var ferier på Klitgården i Skagen, og jeg havde et meget tæt og hjerteligt forhold til især min gudmor. Sammen med hende kunne jeg være mig selv. Jeg er opdraget med, at børn skal ses, men ikke høres, og derfor kom teatret til at betyde så meget for mig. Der kunne jeg klæde mig ud og være en anden. Jan startede sit første børneteater som 16-årig i Lyngby Taarbæk og har blandt mange andre teaterlederjobs været direktør i syv år for Amager Scenen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Jan Hertz ved vindue med messinglamper i et lyst kontor med byudsigt. — – Egentligt er jeg født venstrehåndet, men min mor fik dansklæreren til at lære mig at skrive med højre, ”for det ville gøre det meget lettere for mig i samfundet”. Min mor blev glad på mine vegne. Jeg har siden tænkt på, hvilken skade det gjorde i min hjerne.

– Jeg har aldrig nogensinde troet noget om mig selv, og jeg har altid forladt mine professionelle engagementer pænt med en god kop kaffe. Det har jeg også gjort i mine private forhold. Hvis der ikke var en fortsat glød, og det blev for meget rutiner, så sagde jeg pænt: ”Jeg tror, at vi bliver nødt til at komme videre begge to”.

Annonce