Kurt Ravn til Lauritzen prisen 2025
Kurt Ravn til Lauritzen prisen 2025

Kurt Ravn efter drama i Tivolirevyen: "Det har været fantastisk"

Snart bliver det afsløret, hvem det nye hold i Tivolirevyen bliver, og Kurt Ravn vil gerne være blandt trods sidste sæsons store drama. 

logo herognu HER&NU HN

Kort inden prøvestart meddelte skuespiller Søs Egelind, at hun alligevel ikke ville være blandt holdet til dette års Tivolirevy.

LÆS OGSÅ: Sys Bjerre gravid igen: "Jeg spiser for to"

 Artiklen fortsætter under videoen.  

Revyholdet bestod derfor kun af Linda P, Kurt Ravn, Thomas Warberg og Xenia Lach-Nielsen efter Søs Egelind trak sig grundet forskellige forventninger til produktionen.

– Jeg er nået frem til, at jeg ikke synes, det er et godt match. Så er det bedre at tage konsekvensen og overlade scenen til de andre på holdet, som jeg vil ønske masser af held og lykke med revyen, fortalte Søs Egelind i en pressemeddelelse fra Tivoli tilbage i april.

Kort efter sommerens forestillinger i Tivoli fulgte året kreativ chef på revyen, Linda P., trop blot efter en enkelt sæson. 

– Det har været en fornøjelse at agere kreativ chef for Tivolirevyen 2025. Da jeg i sin tid takkede ja til stillingen som kreativ chef for Tivolirevyen, var det med et klart ønske om fornyelse og en ambition om at gribe opgaven an på en ny og anderledes måde. Tivoli og jeg har på nuværende tidspunkt forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses, skrev komikeren i slutningen af august i en pressemeddelelse.

Siden har der ikke været mange ord om årets revydrama fra det resterende hold, indtil Kurt Ravn vandt Lauritzen-prisen den 14. september, hvor han kort satte ord på årets afhop. 

– Tivoli har valgt at køre med et helt nyt hold og en ny instruktør, og det er Tivolis valg, så det er helt fint, siger Kurt, der ikke ønsker at udtale sig om de uenigheder, der har været på holdet. 

– Det er ledelsen, der bestemmer, hvad de gerne vil forsøge sig med, og sådan er det. Jeg har ikke været inde over noget som helst. 

Ifølge Kurt har han oplevet et godt samarbejdet i året Tivolirevy. 

– Det har været fantastisk. Vi har været et godt team, os der var tilbage - de to stand-upper, mig og den dejlige sangerinde Xenia. Vi havde en god kemi og havde det sjovt, jeg synes, det blev bedre og bedre, og folk var glade, så det blev fint. 

Ved du, om du skal være med i næste omgang?

– Det ved jeg ikke.

Har du lyst?

– Ja, men det kommer an på, hvem jeg er sammen med, men det er ikke aktuelt, slutter Kurt. 

Snart vil Tivoli offentliggøre, hvem der er på næste års rolleliste til Tivolirevyen.