”Nogle føler, at livet pludselig giver mening, når de bliver mor – sådan havde jeg det ikke”

Da Johanne Louise Schmidt fik sin datter, Allie, med sin kæreste Thomas Hwan i 2017, var rollen som mor svær at vænne sig til.

Det fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster.

– Jeg læser rigtig meget Tove Ditlevsen, og hun har skrevet et digt, hvor der står noget á la ”de voksne er borte og kommer aldrig hjem”, og da jeg læste den sætning, var der noget, der slog klik. Det er lige præcis den følelse, jeg har, og som ramte mig for første gang, da jeg fik min datter for otte år siden. For nogle er det kun glædeligt at blive mor, og de føler, at de er blevet fuldendt – at nu giver livet pludselig mening. Men sådan havde jeg det ikke.

Tværtimod var det dybt skræmmende, da hun pludselig stod med det livsvigtige ansvar. 

– Jeg skulle pludselig passe på et andet levende menneske, for det var jo ikke en dukke, jeg fik. Jeg ville gøre alt for at være den bedste mor, men i den proces glemte jeg mig selv – og det kan være svært at passe på andre, hvis du ikke passer på dig selv. Når du skal rumme sådan et lille uskyldigt væsen, som er tusind procent afhængigt af dig, så føles det skræmmende, at det ikke har en eksistens, hvis du ikke passer på det, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Marie skal være solomor: ”Tvivlen har føltes ret skamfuld for mig"

Marie Hougaard skal være solomor, selvom hun i mange år har tvivlet på, om hun overhovedet vil have børn. Nu er hun aktuel med en ny bog, der sætter fokus på den tvivl, der er forbundet med at få et barn alene.

– Det var en helt konkret skræk. Jeg skulle give min datter omsorg, men oveni det, skulle jeg også deale med mine hormoner, mit eget shit, mine traumer og uformåenhed. Der var helt klart nogle ting i mig selv, som jeg skulle finde ud af.

Ikke altid en powerwoman

Når folk bruger udtrykket ”it takes a village to raise a child”, så har de helt ret, mener Johanne Louise Schmidt.

– Hold nu kæft, jeg forstår godt, at det kræver mange mennesker. Jeg tror bestemt ikke, at det var nemmere at blive mor, da min egen mor fik børn, men hun var jo indlagt på hospitalet i en hel uge, hvor sygeplejersker tog barnet om natten. I dag får du bare at vide, at du er en powerwoman, og det kan du sagtens klare – og det hoppede jeg med på. Jeg sagde f.eks. ja til at lægge stemme til en tegnefilm oveni, og det var jo helt urealistisk – men jeg gjorde det, selvom jeg ikke sov om natten. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst dengang, at jeg ikke behøvede at være wonderwoman,

På et tidspunkt indså Johanne også, at det var okay, at hun ikke længere kunne nå alt selv.

– Da min datter var omkring fire måneder gammel, stoppede jeg med at amme. Så kunne min kæreste give hende flaske om natten, og jeg kunne sove. Det andet var simpelthen hårdt, og jeg tror, det er godt, at vi i dag taler mere åbent om moderskabet: Om at det ikke kun er lyserødt. Det er vidunderligt, for jeg tror, at det er de færreste, der dybest set synes, at det hele er fantastisk, siger hun med et grin og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Emilie har en søn med infantil autisme: ”Jeg er ikke længere den mor, jeg var engang”

Et barns diagnose kan vælte en hel familie omkuld. Det ved Emilie Melgaard Jacobsen, der er mor til Knud med infantilautisme, og som kæmper en daglig kamp med sin dreng, systemet og det meste af tiden også sig selv.

– Jeg læste på et tidspunkt, at man i Danmark taler meget om den gravide og den fødende – altså, hvad man skal gøre, og hvordan man bedst kommer igennem det – men i fasen som forælder bagefter bliver alle hjælpemidler taget fra én. Sådan føltes det i hvert fald, da jeg selv blev mor.

Lyt til hele samtalen i ALT for damernes podcast Skål Søster, hvor den anden gæst, Annamette Fuhrmann, også fortæller om, hvordan hun har omlagt sit liv efter overgangsalderen.