Lars Ranthe.
Lars Ranthe.

Lars Ranthe afslører nyt projekt med tidligere kollegaer fra "Badehotellet" 

Efter mange år foran kameraet vender Lars Ranthe tilbage til teaterscenen – og det bliver med to gode venner og tidligere kollegaer ved sin side.

logo herognu HER&NU HN

Til efteråret står skuespiller Lars Ranthe, 55, på scenen på Bellevue Teatret sammen med sine gamle kollegaer fra "Badehotellet" Jens Jacob Tychsen, 49, og Mads Wille, 53.

Artiklen fortsætter under videoen:

– Jeg skal lave teater for første gang i et lang stykke tid – og det bliver sammen med to af drengene fra ”Badehotellet”. Vi fik et tæt venskab, mens vi lavede serien, og vi har altid drømt om at lave noget sammen igen, fortæller Lars Ranthe, der spillede Georg Madsen i den populære TV 2-serie.

De tre skuespillere skal opføre den prisbelønnede komedie “Kunst” af den franske dramatiker Yasmina Reza – et skuespil, som handler om tre mænd og et venskab, der kommer i krise, da den ene køber et absurd dyrt og helt hvidt kunstværk.

– Det er en sindssyg god forestilling. Og den skal vi spille her til efteråret, og det glæder vi os rigtig meget til.

Trioen har ikke bare spillet sammen – de har også kendt hinanden i mange år. Selvom de gik på hver sin teaterskole i 1990’erne, løb deres veje parallelt.

– Jens Jacob og Mads gik på teaterskolen i Aarhus, og jeg gik i Odense. Vi har fulgt hinanden, siden vi var helt unge, og det er klart, at vores venskab er vokset endnu mere gennem årene på "Badehotellet". Vi har nydt hinandens selskab - og været sådan lidt nørdede omkring skuespil, fortæller Lars Ranthe med et smil.

For Lars Ranthe er det første gang i længere tid, at han vender tilbage til teatret:

– Det er faktisk en del tid siden, at Jens Jacob og jeg sidst lavede teater. Filmbranchen har trukket i os, siger han.

Det er anden gang, at skuespilleren kan holde sommer uden optagelser til "Badehotellet". Lars Ranthe synes, det har været fint med en pause fra optagelserne på Badehotellet, men han kan godt savne nogle af kollegaerne.

– Vi stoppede, mens legen var god, så jeg har ingen fortrydelser omkring det, men man bliver selvfølgelig glad, når man ser nogle af kollegaerne rundt omkring i andre sammenhænge.