Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer på rød løber foran No Hard Feelings-væg.
Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer i 2023

Lasse Rimmer sender stikpille til Line Hoffmeyer

Komikeren har delt en kæk kommentar, efter ekskæresten fortalte, at hun fremover dater kvinder.

logo herognu HER&NU HN

Tidligere i dag delte Line Hoffmeyer i et ærligt opslag på sin Instagram, at hun den seneste tid var blevet en del klogere på sig selv  – hvilket blandt andet betød, at hun fremover ville date kvinder.

Fra både hendes venner, familie og i kommentarsporet har hun fået masser af kærlighed, men nu har også hendes ekskæreste Lasse Rimmer reageret.

I hvert fald hvis man tager timingen og indholdet i komikerens seneste opslag på Facebook i betragtning.

– Jeg har lige fortalt min familie, at fremover kommer jeg til at date kvinder. Det tog de rigtig fint imod, skriver han.

Artiklen fortsætter under videoen...

Parret gik endeligt fra hinanden sidste år, efter de havde været on/off sammen i 10 år. De to beskrev begge efter bruddet, at de fortsat nærede kærlighed for hinanden, så mon ikke den kække bemærkning er kærligt ment.

– Jeg holder enormt meget af dem, jeg har elsket. Og det gælder i sagens natur den kvinde, jeg senest har elsket højt, lød det fra Lasse Rimmer, mens Line Hoffmeyer beskrev det ligeledes, da hun offentliggjorde bruddet.

– Mens der stadigvæk er masser af kærlighed mellem os, har den gennem længere tid ikke haft den romantiske form, vi begge synes, at et parforhold skal have, skrev hun blandt andet i et Instagram-opslag

Du kan selv se Lasse Rimmers Facebook-opslag herunder: