Neel Rønholt klar til årets Tivolirevy.
Neel Rønholt klar til årets Tivolirevy.

Neel Rønholt er klar til årets Tivolirevy: Får et kig ind i skatkammeret

Neel Rønholt har været på opdagelse i skatkammeret og set kostumerne og scenografien til årets Tivolirevy.

logo herognu HER&NU HN

Efter at have vendt det med sin mand, Jens Sætter Lassen, så var Neel Rønholt, ikke i tvivl om, at hun ville være med i Tivolirevyen 2026. 

Artiklen fortsætter under videoen:

– Både min mand og mine børn (døtrene Ellen på 11 år og Franka på syv, red.) syntes, det lød som en rigtig god idé. ”Kom ind og prøv rutsjebanen, mens mor står på scenen.” De store beslutninger vender jeg altid med min mand, og han var helt enig i, at det ville være en sjov og spændende opgave for mig, fortæller Neel Rønholt, 41, som ved prøvestart blev målt op til kostumer og fik løftet sløret for lidt af revyen. 

– Jeg har fået et kig ind i det skatkammer, som jeg synes, Tivolirevyen er. Vi finder ud af lidt mere om kostumerne, scenografien, og vi taler om, hvilke idéer og numre, der kommer til at være med. Jeg glæder mig bare endnu mere efter i dag. Det er virkelig skønt endelig at komme i gang. Det har føltes som et langt opløb, og nu er det hele lidt mere konkret. Jeg kan mærke, at det betyder meget for sommerfuglene i maven, lyder det fra Neel Rønholt. 

Neel Rønholt, Lea Thim Haarder, Henrik Lykkegaard, Silja Gadborg, Niels Ellegaard og Mikkel Becker Hilgardt fik endelig set scenografien for første gang.

Artiklen fortsætter under billedet:

Ser scenografien i Glassalen for første gang.
Ser scenografien i Glassalen for første gang.

Elle og Lykke

Henrik Lykkegaard, 61, har arbejdet sammen med Niels Ellegaard, 63, i flere årtier: 

– Det, jeg ser op til ved Niels, er, at han kan få alting ud af ingenting. Han er i ordets bedste betydning en klovn. Der er noget, som ganske få mennesker kan. Det er en gave at være i stand til at få en masse ud af ingenting, og den har Niels. 

– Jeg tror faktisk, at vi mere eller mindre hele tiden er uenige. Vi er ret gode til at sige til hinanden, hvis noget ikke er sjovt. Vi er ikke bange for at være uenige, men vi har aldrig skændtes. Vi flår ikke tapetet af væggene og råber og skriger af hinanden, fortæller Niels. 

Tivolirevyen 2026 har premiere 4. juni.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden ses kong Frederik i Grønland, Josefine Høgh, Lasse Sjørslev, Janni Ree og mange flere kendte
HER&NU-forside uge 9