Remee til Elle Awards på D'angleterre 2026

Blev selv fuppet på tv: Har fortsat traume

Remee Jackman husker stadig, hvordan han oplevede det, da 100 mennesker tog røven på ham. 

logo herognu HER&NU HN

Lige nu taler alle om Rasmus Wallbridge, der blev fuppet af Nordisk Film, sin bedste kammerat Martin Johannes Larsen samt andre kendte i filmbranchen. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Programmet "Alle elsker Rasmus" endte hurtigt med en shitstorm, og selvom Remee Jackman ikke er fan af shitstorme, så kan han om nogen relatere til oplevelsen. Det fortæller han fredag til ELLE Awards. 

– Jeg har jo prøvet at være i "Rent fup" selv, og jeg lever selv i en idé om, at livet er en illusion nogle gange. Jeg har prøvet at være i det der, hvor vi blev fuppet i to timer, og det har siddet i mig lige siden, at der var 100 mennesker, der tog røven på mig, siger Remee og beskriver en utryghed, der fortsat fylder:

– Det for to uger siden, da det der skete, var det så også løgn, og var det der så også løgn? Det har siddet i mig, siden jeg var 19, hvor "Rent Fup" kørte med mig, og jeg kan tydeligt huske, hvordan det var. 

Remee føler derfor med Rasmus. 

– Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er, at 150 mennesker tager din største drøm og fjerner den efter fire måneder. Det er jo sindssygt. Jeg håber det bedste for ham, men på den anden side er det også en gave i livet og opleve noget, som ingen andre har oplevet. For han oplevede det jo faktisk, men problemer er så bare, at man trækker det hele væk igen, slutter Remee. 

Se videoen med Remee øverst i artiklen.