-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem
-
Janni Ree afslører stort problem

Roland Møller savner familien: Vil til Odense
Roland har boet i København i mange år, single uden kæreste eller børn.
Fyn er stadig fin og har en brunsvigerblød plads i hjertet på hele Danmarks bad boy, skuespilleren Roland Møller.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Jeg går og kigger på hus i Odense ude i Næsby, hvor min familie bor. Jeg må sgu erkende, at jeg savner dem, og jo mere jeg rejser, jo mere følger jeg med i, hvor jeg kommer fra. Og jeg vil være sammen med mine forældre, mens jeg stadig har dem, siger Roland Møller, 53, på syngende fynsk, da HER&NU møder ham til Pluto TVs præsentation af efterårsprogrammet.

Roland har boet i København i mange år, single uden kæreste eller børn.
– Den fælde er jeg ikke hoppet i. Det bliver hurtigt kompliceret, så det skal jo helst være en, som kender branchen og selv er lidt i det. Det kan jo næsten være umuligt at lave aftaler med mig, fordi jeg hele tiden skal være til rådighed, og nogle gange kommer tilbuddene i 11. time, og så er jeg bare væk.
Når Roland er helt fit for fight igen efter en skulderoperation, så er der flere film i kalenderen.

– Jeg har forskellige bolde i luften, blandt andet noget, jeg selv har skrevet på, men også et par store projekter. Det er i udlandet, jeg hører ikke så meget fra Danmark. Faktisk slet ingenting. Jeg elsker at lave film hjemme i Danmark, for det er jo et helt andet game end i Hollywood. Her er mere nærvær, og man kan mere sætte sig præg på tingene. Jeg ville også gerne prøve nogle andre roller end Hollywood-actionrollerne, og jeg har faktisk været til casting på et par bløde Hollywood-roller, bl.a. i Christopher Nolans ”The Odessey” hvor jeg spillede ”the good guy”, men jeg har bare ikke landet rollerne endnu.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.
