Melvin Kakkoza med hovedtelefoner ler foran monitor, omgivet af filmhold på sæt.
Melvin Kakooza under optagelserne hans nye program.

Sådan opstod idéen til Melvins nye program “Pranked by Melvin”

Melvin Kakooza er klar med et helt nyt prank-program, hvor hans venner bliver udsat for vilde overraskelser. Men idéen til “Pranked by Melvin” opstod efter en særlig oplevelse.

logo herognu HER&NU HN

I dag har Melvin Kakoozas nye program "Pranked by Melvin" premiere på Prime Video. I den forbindelse fortæller standupkomikeren, tv-værten og skuespilleren, hvordan idéen til programmet opstod, og hvorfor pranks for ham handler om meget mere end bare at få et godt grin.

Artiklen fortsættes under videoen.

Hver prank bliver skabt med hjælp fra venner og familie til den person, der skal prankes, og fælles for dem alle er, at de udspringer af kærlighed.

Men idéen til programmet kom faktisk fra en helt konkret oplevelse.

Melvin fik nemlig mulighed for at pranke den tidligere fodboldspiller John Faxe Jensen. 

– En af hans venner tog fat i mig i forbindelse med hans fødselsdag, fordi vi skulle pranke ham. Jeg blev utrolig inspireret af, at de er bedsteforældre, og de driller stadig hinanden. Det synes jeg var fedt, siger Melvin.

Og netop den oplevelse satte noget i gang hos Melvin.

– Pranken var godt eksekveret og lykkedes, og da vi var færdige, sagde jeg til min egen vennegruppe. Hvor er det fedt, at de stadig, på trods af at de er blevet bedsteforældre og gået på pension, stadig holder venskabet i live. 

Det var netop dét, Melvin gerne ville føre videre. Og sådan begyndte idéen til “Pranked by Melvin” at tage form.

– Programmet er også inspireret af det gamle MTV-program Punk’d, men vinklen på programmet er inspireret af det, jeg selv har oplevet.

Men hvor inspirationen kommer fra et velkendt prank-univers, er selve hjertet i programmet hentet fra Melvins egne oplevelser.

For ham handler det i sidste ende om at bruge pranken som en kærlig måde at fejre venskaber på og om at minde hinanden om, hvor langt man faktisk er villig til at gå for de mennesker, man holder af.