-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
Sophia Brown om sit misbrug: “Jeg er ikke flov over at blive kaldt alkoholiker”
Sophia Brown er ikke bange for at tale om sit tidligere misbrug. Tværtimod mener Youtuberen, at åbenheden kan gøre en forskel for andre.
I anden sæson af Pluto TVs “Kebab Date” taler hun åbent med sine dates om de svære sider af livet. For Sophia Brown handler det nemlig om at bryde med skammen.
– Jeg har lært med årene, at den bedste måde at tackle de ting, jeg har følt skam over, eller som jeg synes har været svært, har været at tale om det, fortæller hun, da HER&NU møder hende til pressemøde hos Pluto TV.
Artiklen fortsættes under videoen.
Det har også betydet, at Sophia Brown har måttet lægge øre til offentligheden på de sociale medier.
– Jeg får kommentarer på “hende alkoholikeren, hende drankeren”. Jeg tænker bare: Ja, jeg er alkoholiker. Ja, jeg har et misbrug.
For Sophia Brown handler det dog om, hvad man gør med den erkendelse.
– Jeg ved, jeg har haft et usundt forhold til alkohol. Men jeg er ikke flov over at blive kaldt det, fordi jeg står op hver eneste dag og tager ansvar for, at jeg ikke ender derud igen, siger hun.
Vil ikke være i offerrollen
Hun fremhæver især, at programmet giver plads til alvorlige emner uden nødvendigvis at gøre samtalerne tunge og sørgelige.
– Det, der har været særligt for “Kebab Date”, er, at vi snakker om de svære ting med et smil på læben, uden at være i offerrollen. Den har jeg det meget svært med.
For hende handler det om at vise, at man godt kan stå på den anden side af noget svært.
– Jeg står her stadig i dag. Jeg er stærk, og jeg kan sige det med et smil på læben, slår hun fast.
Samtidig har hun valgt at holde nogle dele af sit liv for sig selv. Hun fortæller, at hun er blevet udredt for fem diagnoser, men at hun ikke ønsker at dele yderligere offentligt.
Nu giver tingene mening
For et år siden befandt Sophia Brown sig et meget mørkt sted i sit liv.
– For et år siden var jeg selvmordstruet, og jeg havde ikke lyst til at være her og følte ikke, at der var en mening med livet, fortæller hun.
I dag har åbenheden fået en helt anden betydning for hende.
– Det med at åbne op har faktisk givet mig en mening.
Hun fortæller, at forældre har henvendt sig og fortalt, at deres børn er kommet i behandling, fordi de har kunnet spejle sig i hendes historie.
For Sophia Brown handler det derfor om at finde balancen mellem at være ærlig og samtidig ikke lade de svære oplevelser definere hele historien.
– For mig handler det bare om at finde en balance. At dele noget af mig selv, uden at det bliver en sørgelig historie omkring mig. Det skal ikke være så tungt. Det må godt være lidt opløftende, afslutter hun.