-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
Stephanie Siguenza passede sin far til det sidste: Nu har hun taget stor beslutning
Stephanie Siguenza van-der Watt har kæmpet sig tilbage efter et af de sværeste år i sit liv. Nu fortæller den tidligere "Årgang 0"-stjerne om depressionen, kærligheden og drømmen om at hjælpe døende.
At sidde stille er ikke 26-årige Stephanie Siguenza van-der Watts stærke side. Selvom Slagelse by er fyldt med feriestemte danskere, og gaderne summer af sommer, holder ”Årgang 0”-stjernen kun fri fra studiet.
– Jeg arbejder en masse, for jeg kan godt lide at holde mig i gang. Men jeg sørger også for at have fri en gang imellem, så jeg ikke kører mig selv ned. Der har jeg gjort én gang, og det skal jeg ikke igen, siger Stephanie til HER&NU, da vi møder hende til en kop kaffe på Rosen Bodega, hvor hun langer våde varer over disken som bartender.
Artiklen fortsætter under videoen:
Sidste år i oktober tog Stephanie orlov fra sygeplejerskeuddannelsen, da hun blev ramt af en depression og var væk i et halvt års tid.
– Jeg har et princip, der hedder, at mine små søskende ikke skal se efter mig. Men da Isabella en dag kiggede på mig og spurgte, om jeg overhovedet havde spist noget, gik det op for mig, at det havde jeg ikke. Klokken var 17.45. Jeg kunne ikke mærke mig selv. Jeg kunne ikke mærke noget som helst.
Artiklen fortsætter under billedet:
”Årgang 0”-stjernen er ikke i tvivl om, at farens død i marts sidste år var katalysatoren.
– Jeg tror, at alt havde været for meget i forhold til min far. Han var meget syg, og jeg tog mig rigtig meget af ham. Derfor missede jeg meget undervisning, og det pressede mig, siger Stephanie, som gik til psykolog et par gange.
Men samtaler med nære venner, som hun også kalder sin selvvalgte familie, viste sig at være den bedste medicin.
– Selvfølgelig har jeg stadig dårlige dage. Jeg har lige haft en dag, hvor jeg lige havde brug for at græde ud. Ellers har jeg det fint. Jeg hygger mig og har virkelig været glad for at have mine venner i alt det her.
Artiklen fortsætter under billedet:
Klar til kærligheden
Et vennepar stod også klar med åbne arme, da Stephanie i juni gik fra sin kæreste gennem tre måneder og spurgte, om hun måtte være hos dem.
– Jeg tog hjem til den samme veninde, som jeg også var hos, da Jeff (Henckel, red.) og jeg gik fra hinanden. Det har jeg virkelig haft brug for og savnet, siger Stephanie, som mere eller mindre boede hos sin kæreste i hans lejlighed i Ringsted.
– Det var mig, der valgte, at vi ikke skulle være sammen mere af forskellige årsager. Derfor har jeg haft det godt i det, siger Stephanie, som er helt afklaret.
Hun er også åben for kærligheden, hvis den rette mand slår benene væk under hende.
– Jeg håber, at jeg finder en, jeg kan slå mig ned med. Min drøm er stadig villa, Volvo og vovse – og børn, siger Stephanie, som ser sig selv blive boende i barndomsbyen Slagelse.
– Min familie og vennerne er her i byen, og jeg kender alt og alle, siger Stephanie, som lige nu deler lejlighed med søsteren Isabella, 22, mens lillebror Romeo, 19, også er rykket ind i samme lejlighedskompleks.
Artiklen fortsætter under billedet:
Vil hjælpe døende
Efter sommerferien har Stephanie halvandet år tilbage på skolebænken, og hun ved allerede, hvad uddannelsen skal munde ud i.
– Min drøm er at blive hospice-sygeplejerske. Jeg var med, da Jeffs mor i sin tid døde, og jeg tog mig rigtig meget af far, op til han døde. Jeg vil gerne være noget for nogen i den svære tid, siger Stephanie, som aldrig har haft berøringsangst med døden.
– Det er altid noget, vi har snakket meget åbent om i min familie. Så det har aldrig været noget, der skræmmer mig, siger Stephanie, der for nu ser frem til at nyde resten af sommeren med sine venner.
Artiklen fortsætter under billedet:
Min lykkepille
Da Stephanie Siguenza havde det allerværst, fik hun gennem sin gode veninde Freja øjnene op for K-pop-gruppen BTS. Noget, der har hjulpet hende meget i sorgen.
– Det kom ind i mit liv på et ret godt tidspunkt. Det var noget, man kunne forholde sig til. Noget, man kunne gemme sig lidt væk i, siger Stephanie, som for nylig var til koncert i München med gruppen.
Artiklen fortsætter under billedet:
Veninderne brugte dagevis på deres looks med nylakerede negle og speciallavede bukser med BTS-initialerne på.
– Der har altid været noget med musik og
mig. Da jeg stod til koncerten i München,
hylede jeg som en sindssyg. Jeg kan ikke
styre mine følelser, fordi det rammer bare
på en helt anden måde. Og jeg tror, det er
derfor, jeg også har så stort et fanhjerte.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.