-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
Johnny Hansen vækkede følelser: Mit eget eventyr startede med en rose
Den røde rose symboliserer kærlighed i Johnny Hansens eget liv, og derfor var det meget passende, at han søndag åbnede Rosenfestivalen i Bogense.
Den gode stemning blomstrede, da Nordfyns Rosenfestival i Bogense kunne fejre 20 års jubilæum denne weekend.
Søndag fik Johnny Hansen æren af at åbne andendagen, og foran smilende ansigter holdt han en åbningstale foran Bogense Rådhus.
Artiklen fortsætter under videoen...
Her fortalte Kandis-stjernen, at roser generelt har haft en vis betydning gennem hans liv – dog i den mere overførte betydning.
– Jeg skal ikke stå her og gøre mig klar på beskæring, gødning eller jordbund. Jeg må ærligt sige, jeg ikke er den store botaniker. Hjemme hos os har vi faktisk haft roser i indkørslen, men de måtte vige til fordel for fliser. Det er måske ikke den slags, man normalt siger højt på en Rosenfestival, men det er nu sådan, det er.
– Til gengæld har jeg lavet en del sange, der omhandler roser – "Tre røde roser" og "Hvor roserne blomstrer" for at nævne et par stykker, sagde Johnny, der aftenen forinden havde spillet koncert med Kandis i Bogense.
Artiklen fortsætter under billederne...
Rosen symboliserer kærlighed
Han fortalte i sin tale, at temaet for årets festival, "Et eventyr med roser", passede næsten lidt for godt til ham – for en særlig rose blev nemlig starten på noget ganske smukt.
– Mit eget lille eventyr med min kone Gitte startede, da hun gav mig en rose. Det var efter en koncert i 2009, hvor hun gav mig en rød rose, og det virkede åbenbart, for hun står stadig ved min side den dag i dag, lød det fra æresgæsten.
Artiklen fortsætter under billederne...
Til HER&NU uddybede han, hvordan rosen fik den store plads i hans hjerte.
– Det var første gang, jeg mødte hende. Vi spillede en koncert i Middelfart, hvor Gitte kommer fra. Efterfølgende gav hun mig en rød rose, og det blev starten på vores kærlighed. Derfor tror jeg den røde farve og den røde rose er symbolet på kærligheden for os.
Mens rosen også har haft stor betydning i flere af Kandis' sange, så har Johnny et klart bud på, hvordan en Kandis-rose skulle dufte.
– Den skulle være sød i duften. Kandis er jo sødt, og musikken har i mange år været til den søde side.
Artiklen fortsætter under billederne...
Kæmpe oplevelse
Efter Johnnys tale spillede blæseinstrumenter Alberte Windings sang "Lyse nætter". Da åbningen var slut, bevægede Johnny sig sammen med borgmester Mette Landtved-Holm og repræsentanter for Rosenfestivalen gennem gaderne i byen, der er pyntet med tusindvis af roser i alverdens farver og konstellationer.
Til sidst endte de ved Manneken Pis, der er Bogenses berømte maskot fra 1934 og er en kopi af en lignende bronzefigur i Bruxelles.
– Det har været en kæmpe oplevelse at opleve udsmykningen af byen. Der er lagt så meget energi, sjæl og kærlighed i alt det her. Jeg har aldrig oplevet sådan en festival før, sagde Johnny til HER&NU.
Artiklen fortsætter under billederne...
Den folkekære musiker måtte dog undvære sin hustru, Gitte, som han ellers gerne ville have delt den store oplevelse med.
– Min søn er meget dedikeret til fodbold og spiller på vores U14-hold i Hurup, og de har de seneste tre år vundet Vildbjerg Cup. Gitte skulle have været med i dag, men hun har valgt at støtte vores søn i kampen om at genvinde titlen. Jeg ville ellers godt have haft, at hun kunne opleve alt det, jeg har oplevet i dag, afsluttede han.
Artiklen fortsætter under billederne...
Årets rose
Lørdag var det Christian Stadil, der fik lov at åbne festivalen, der har op mod 35.000 besøgende.
Her fik han lov at døbe årets rose, der havde en brændt orange farve – en "buddhistisk farve" med alt, hvad det indebærer, som han selv beskriver det i et opslag på sin Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her fortæller Stadil, at rosen har fået et helt særligt navn.
– Rosen skal selvfølgelig hedde Alice efter mit livs kærlighed; min hustru, skriver han.