Den amerikanske skuespiller Steve Martin har gennem mange år imponeret med sine utallige medvirkener i shows, film og tv-serier. I en stor del af sin karriere måtte komikeren dog kæmpe for at få anerkendelse fra den vigtigste person i sit liv – nemlig hans far, Glenn.
Som teenager fik Steve Martin sit første job i det nyåbnede Disneyland, hvor han solgte guidebøger i tre år, og efter at have tilbragt meget af sin fritid med at observere magikere i temaparken, fik han selv arbejde i en tryllebutik, hvor han optrådte med tricks, jonglering og ballondyr. Det førte til, at han i 1960’erne begyndte at optræde med stand-op og skrive materiale til tv-programmer, og efterfølgende tog karrieren fart.
På trods af den stigende succes var der dog ikke meget at komme efter hos hans far, der ikke var følelsesmæssigt tilgængelig for sin søn. I 2024 åbnede Martin op om deres anstrengte forhold i dokumentaren ”STEVE! (Martin)” ifølge People.
Han har vundet en del prestigefyldte priser gennem sin karriere – blandt andet flere Grammyer for sin musik. Han er nemlig også en anerkendt sangskriver, banjospiller og komponist.Dimitrios Kambouris
– Jeg har altid tænkt, at min far var en smule flov over mig. Han kunne ikke helt være stolt af en ukonventionel showbiz-optræden, som han ikke helt forstod, fortæller Martin.
Også hans ældre søster, Melinda, bemærkede den store afstand mellem hendes far og lillebror.
Vidste du at ...
Han er af både engelsk, skotsk, walisisk, irsk, tysk og fransk afstamning.
Han var cheerleader i high school.
Han lider af tinnitus. Man troede først, at det opstod, da han optog en skydescene i filmen ”Three Amigos”, men han har senere forklaret, at det skyldes, at han i mange år lyttede til høj musik og optrådte foran larmende publikum.
– Steve fik den frustrerende side af vores far. Han kunne bare eksplodere over for ham. Jeg kan ikke huske kram. Jeg kan ikke huske kærlighed, forklarer hun i dokumentaren, mens Martin holder fast i, at han på trods af det komplicerede forhold havde en lykkelig barndom ”uden for hjemmet”.
På opfordring fra en ven tog han sig senere i livet mod til at få sagt, hvad han havde brug for at sige til sin far, før han døde. Det gjorde, at han forstod sin far bedre og indså, at han var under et enormt pres for at forsørge sin familie.
Annonse
Martin holder sin familie meget privat. Hans hustru er sjældent med til arrangementer, og hun har aldrig været med ham på rød løber. Her ses de sammen til en kunstudstilling i 2009.Michael Buckner
Martins far havde nemlig selv skuespillerdrømme, men de blev sat til side, da han stiftede familie. Sønnen kendte dog ikke til sin fars ambitioner, før han blev ældre, og de uforløste drømme forklarede mange af problemerne i hjemmet
– Han var nødt til at arbejde som ejendomsmægler og kunne ikke forfølge sin drøm, så han var måske vred og havde et vredt træk i sin personlighed. Man forstår, hvad han gik igennem — det er et liv fyldt med håb og drømme. Jeg har stor medfølelse med min far. Jeg kan godt lide ham, fortæller Martin, der i dag har et andet syn på sin far, end han havde det meste af sit liv. I 2016 fortalte han da også i The Howard Stern Show, at hans far, der døde i 1997, endte med at være en stor støtte.
– Senere i livet blev vi forsonet. Han blev fan, han svarede på fanbreve for mig, og han var virkelig engageret.
Martin spiller en af hovedrollerne i den populære komedie-krimi-serie ”Only Murders in the Building”, der snart har premiere på sin femte sæson. Her spiller han blandt andet sammen med Meryl Streep, 76, Selena Gomez, 33, og sin mangeårige ven og kollega Martin Short, 75.Kevin Winter
Far som 66-årig
Efter sit første ægteskab med skuespilleren Victoria Tennant fra 1986-1994, blev anden gang lykkens gang, da Martin i 2007 blev gift med den 26 år yngre journalist Anne Stringfield. I 2012 fik parret datteren Mary, da Martin var 66 år gammel.
– Jeg tror, at hvis jeg havde fået et barn tidligere, ville jeg have været en dårlig far, fordi jeg ville have lagt min opmærksomhed et forkert sted – nemlig på karrieren. Jeg er meget åben over for hende, og det er fantastisk. Hun giver mig langt mere, end jeg giver hende, har han fortalt til AARP, mens han i sin dokumentar fortæller, at han da heller ikke drømte om at blive far tidligere i livet.
Rundt om Martin
– Opvokset i Inglewood, Los Angeles
– Hans fulde navn er Stephen Glenn Martin
– Født den 14. august 1945 i Texas, USA
– Familie var ikke et mål for mig. Jeg fik ikke vist, at det var noget fantastisk. Det er jo en helt almindelig ting for de fleste, men det var bare ikke noget for mig.
Det var dog alligevel en drøm, der gik i opfyldelse, da lille Mary kom til verden.
– Den første gang, jeg oplevede ægte kærlighed i mit liv, var, da babyen blev født. Jeg kiggede over på Anne, og hun sad med babyen i armene. Hun kiggede hende i ansigtet, og der fandtes ikke andre mennesker på planeten.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.