Tobias Hansen til premiere på cirkus summarum 2025
Tobias Hansen til premiere på cirkus summarum 2025

Tobias Hansen efter hjertestop: Sådan har børnene reageret

Tv-vært Tobias Hansen har det godt igen efter et hjertestop i maj, og nu sætter han ord på, hvordan børnene har reageret. 

logo herognu HER&NU HN

Hvad der skulle have været en hyggelig weekendtur til Nordsjælland med familien tilbage i maj, endte med at blive det modsatte, da tv-vært Tobias Hansen pludselig faldt om med hjertestop, da han var alene sammen med sine to sønner, Hugo på 12 og Mio på 2 år. 

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen efter brud: Der vil altid være et tomrum

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Det var Hugo, der straks løb efter hjælp, da faren faldt om, og i al held fik han råbt en hjerteløber op, der hurtigt fik givet førstehjælp og fik reddet Tobias' liv.

Helten Hugo er for sin indsats blevet lovet en Barcelona-fodboldbluse af sin far samt en fodboldtur. 

- Jeg har lovet ham den nye Barcelona-trøje og en tur til Barcelona. Det bliver jo en dyr gave, men i forhold til han har reddet mit liv, så må det være okay, griner Tobias glad onsdag til Cirkus Summarum, hvor han har de to mindste børn med. 

Ifølge Tobias er sønnen Hugo kommet flot ovenpå efter oplevelsen. 

- Vi har været gode til at tale om det, og vi er gode til at tale om det - især om aftenen lige inden man går i seng, så er der ro og fred, og han virker til at have det godt. Sidst, jeg spurgte ham, sagde han - far, nu er det ved at være en måned siden, behøver vi snakke mere om det - det tænker jeg er en meget god reaktion, siger Tobias. 

LÆS OGSÅ: Tv-vært efter dramatisk hjertestop: Alt er væk

Udover Hugo var sønnen Mio på to også tilstede, da uheldet indtraf. 

- Det kan godt være, han har forstået et eller andet, men der er intet traume, siger Tobias og tilføjer, hvordan datteren Sia på seks har taget det. 

- Jeg ved ikke, om hun er ramt. Hun er også lige startet i før SFO, så der er mange ting, der er sket der. Vi snakker om det, og hun er nok lidt mere på mig, end hun plejer, hvilket er meget naturligt. 

LÆS OGSÅ: Emmelie De Forests far var voldelig – og flere gange har hun måtte flygte fra ham

Tobias Hansen med familien
Tobias Hansen med familien