Der er ikke sparret på udklædningerne til filmens fødselsdagsfest.
Der er ikke sparret på udklædningerne til filmens fødselsdagsfest.

Se klippet: Grev Nikolai debuterer i vild rolle i ny film

Den 26-årige greve spiller den vilde lillebror, og vi ser ham iført en speciel mundering.

logo herognu HER&NU HN

Når filmen "Doktor Glas" ruller over det store lærred til april, så bliver det med et velkendt ansigt blandt skuespillerne.

Grev Nikolai af Monpezat har nemlig en lille rolle i den psykologiske thriller, og nu får vi første glimt af hans præstation i en ny trailer.

Artiklen fortsætter under traileren...

Her ser man undervejs et kort klip med greven, der er iført sorte horn og en guldmaske.

Han spiller Søren Gregorius, der er halvbror til historiens antagonist. I en Q&A med SF Studios beskriver han sin karakter som "den underlige, vilde bror", og han sætter videre ord på sin reaktion, da han blev introduceret til filmens manuskript.

– Jeg var meget begejstret, da jeg først læste manuskriptet. Det er første gang, jeg spiller skuespil, så det er også en smule intimiderende, men mest af alt spændende, lyder det i videoen fra grev Nikolai, der videre fik spørgsmålet, hvilken scene der var mest udfordrende at skyde:

– Jeg har kun skudt én scene, så det må være scenen til fødselsdagen.

Artiklen fortsætter under billederne...

Grev Nikolai spiller den vilde lillebror i filmen 'Doktor Glas'
Grev Nikolai spiller den vilde lillebror i filmen "Doktor Glas"
Grev Nikolai spiller halvbror til filmens antagonist, der spilles af Christian Fandango.
Grev Nikolai spiller halvbror til filmens antagonist, der spilles af Christian Fandango.

Den nordiske film udforsker temaer som begær, magtspil og moralske grænser og er baseret på Hjalmar Söderbergs klassiker. Den har norske Thea Sofie Loch Næss samt svenske Isac Calmroth og svenske Christian Fandango i hovedrollerne.

Du kan selv se videoen, hvor grev Nikolai sætter ord på sin oplevelse, herunder. Øverst i artiklen kan du se traileren til filmen.