Opskrift på kåldolmere
SPONSORERET indhold

Kåldolmer deluxe - bedste opskrift

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Klassiske kåldolmere består af en krydret fars pakket ind i kålblade, som derefter steges og bages i ovnen. Her er der tilsat champignoner for ekstra smag. Tilbehøret er en lækker sovs og kogte kartofler. Tip: Du kan erstatte savoykålen med hvidkål.

Af: Kerstin Svensson Foto: Olof Abrahamsson
31. jan. 2023 | Opskrift | Hjemmet
4

Ingredienser

  • 1 savoykål
  • 100 g champignoner
  • ½ løg
  • 1+1 spsk. smør
  • 400 g hakket kalv og gris
  • 1 dl kogte ris
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 2 dl piskefløde
  • 1 æg
  • Salt og peber
  • 2 spsk. lys sirup

Sovs:

  • 2 dl stegesky fra dolmerne
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk. soja
  • Evt. 1 spsk. majsstivelse

Tilbehør:

  • Kogte kartofler
  • Sukkersyltede tyttebær

Pynt:

  • Persille

Sådan gør du

  1. Kåldolmere: Løsn kålbladene fra kålhovedet, og læg dem i kogende vand. Kog dem i 5 min. Tag bladene op, og dryp af. Skær den midterste hårde stok af.
  2. Hak champignoner og løg. Steg i smør, til vandet er reduceret. Bland champignoner med hakket kød, ris, sennep, fløde, æg, salt og peber og rør til en ganske løs fars.
  3. Læg en skefuld fars på hvert kålblad, og rul sammen til en dolmer. Brun dolmerne i smør på en pande, steg et par stykker ad gangen. Læg dem i et ovnfast fad. Mellem hver omgang koger du lige panden af med lidt vand, som du hælder over dolmerne.
  4. Dryp sirup over dolmerne, og sæt fadet i en 175 grader varm ovn i 30 min.
  5. Sovs: Hæld skyen fra fadet, og kog den op med fløde. Tilsæt soja og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. majsstivelse, hvis sovsen skal være lidt tykkere.
  6. Drys dolmerne med hakket persille, og server med kogte kartofler og evt. sukkersyltede tyttebær.

Anbefalet til dig