Valnøddekage med mokka-smørcreme

Foto: Line Thit Klein Valnøddekage med mokka-smørcreme

Valnøddekage med mokka-smørcreme

Valnøddekage med mokka-smørcreme

Valnødder og mokka er en klassisk kombination. Kagen kan sagtens laves 1-2 dage i forvejen, pakkes ind i film og opbevares i køleskabet – men smørcremen smager bedst frisklavet.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
Ingredienser

250 g valnødder
250 g smør, blødt
125 g muscovadosukker
4 æg, store i stuetemperatur
125 g rørsukker
100 g hvedemel
¼ tsk fint salt
1 tsk bagepulver

mokka-smørcreme:
1 dl stærk kaffe, ikke espresso
225 g sukker
250 g smør, stuetemperatur
1 æggeblomme
1 vaniljestang, kornene

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader.

Kom valnødderne i en skål, og hæld kogende vand over. Lad dem stå i 5 minutter, så bitterstofferne trækker ud. Sigt vandet fra, og bred valnødderne ud på en bageplade med bagepapir. Rist nødderne i ca 10 minutter, til de er let gyldenbrune. Køl (helt) af, og hak dem meget fint – f.eks. i en minihakker.

Pisk smør og sukker i ca 5 minutter, til det er lyst og luftigt, og tilsæt æggene et ad gangen. Tilsæt hakkede valnødder, og sigt mel, bagepulver og salt i. Fordel dejen i en smurt springform, og bag den ved 170 grader i 40-50 minutter, til den er gylden og gennembagt. Lad kagen køle af i springformen.

Bring kaffe og sukker i kog i en kasserolle, og lad det simre til sukkeret er opløst og siruppen tyknet. Køl (helt) af. Pisk smør, vaniljekorn og æggeblomme sammen, og tilsæt siruppen i en tynd stråle. Pisk til smørcremen er lysebrun og luftig. Smør mokkacremen ud over den afkølede kage, og servér.

Prøv også lagkage med syrlig creme og årstidens frugt

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

610x200_woordy_knap2.jpeg