3 tjenester, der gør livet som fashionista endnu bedre
Hører du også til én af dem, hvis klædeskab er en smule uoverskueligt?
Tal har tidligere vist, at vi kun benytter 20 procent af indholdet i vores klædeskab. Måske fordi det indeholder tøj, der er besværligt at vaske, en herlig samling temmelig årstidsspecifikt tøj eller lidt for mange fejlkøb, fordi du shopper på "tom mave"? Vi har fundet tre nye geniale tjenester, der gør livet som dedikeret fashionista og netshopper lidt lettere.
Dropboxen til dit tøj
Sådan lyder salgsargumentet for GoBox.dk. Firmaet leverer, afhenter og opbevarer plastikkasser, hvor du oplagt kan opbevare din sommer/vintergarderobe, når den ikke bliver brugt. Det smarte er, at du nemt kan bestille en kasse hjem til, når du skal bruge den. Perfekt for alle, der ikke har et walk-in-closet at boltre sig på eller bare mangler overblik.
Priser fra 29 kr. pr. måned pr. kasse.
Læs mere på GoBox.com
Socialt medie for dit tøjskab
Idéen med FitBay er, at du skal drage nytte af de erfaringer, andre med samme kropstype har gjort sig omkring netshopping og hvilke mærker, der eksempelvis tilgodeser en lang torso eller kort ben.
Når du melder dig til indtaster du informationer om din kropstype og modtager på baggrund af dem informationer om, hvad andre med lignende facon og mål har været glade for. På den måde, kan det være, du ikke længere skal være én af dem, der står for at sende 40 procent af tøj shoppet på nettet retur igen.
Det er gratis at være med.
Læs mere på Fitbay.com.
Slip for vasketøjet
JustCleaners er en spritny service for dig, der har lidt for meget besværligt silke og cashmere på lager eller bare hader vasketøjstjansen.
Sitet blev stiftet 1. november i år og tilbyder kunderne at hente deres vaske- eller rensetøj på matriklen, og leverer det rent og velduftende ved din dør indenfor 48 timer.
Priser fra 59 kr. pr. kg vasketøj og 79 kr. for rens af en kjole.
Læs mere på Just-Cleaners.dk
LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste råd til en overskuelig, lækker garderobe
LÆS OGSÅ: 20 tips til pleje af hans (og dine) sko
SE OGSÅ: Bliv inspireret af den bedste personlige stil, når vi tager på garderobe kig