Adidas lancerer ny linje med Stella McCartney
Den nye linje, der er skabt af Adidas og Stella McCartney hedder "StellaSport" og bliver sat til salg d. 15. januar.
Januar indbyder på mange måder til, at nu er det nu. Tidspunktet, hvor du endelig kommer i form og får gjort motion til en fast rutine og del af din hverdag. For at hjælpe det hele lidt på vej, findes der nogle gode, gamle tricks, som kan holde dig til ilden – også når du mest af alt har lyst til at være "i et forhold med Sofa".
Blandt andet skal du skal stille dig selv den helt rigtige belønning i sigt. Et andet greb er at hoppe i lækkert, nyt træningstøj. For hvis din træningsoplevelse ikke kun bliver associeret med sidestik og triste klude, er du formentlig allerede et skridt tættere på mål.
Adidas, der som bekendt samarbejder med Stella McCartney om en fast linje, udvider nu deres sortiment i anledning af deres 10 års jubilæum.
Den 15. januar lancerer Adidas "StellaSport" her, der er målrettet en yngre gruppe af aktive piger, end den sædvanlige linje. Det betyder knald på farverne og finurlige print. Lige til at blive i godt humør af, og lige til at øge motivationen... Håber vi.
Det nye koncept og den første kollektion fejres med et stort lanceringsevent i Magasin hos Sportsmaster den 23. januar 2015. StellaSport vil i første omgang blive forhandlet på Sportmaster.dk og i tre udvalgte Sportmaster-butikker: Magasin på Kgs. Nytorv, Søndergade i Aarhus og i Lyngby.
LÆS OGSÅ: Ny, ekstrem skønhedstendens giver smuk hud - og er på vej til Danmark
LÆS OGSÅ: Gode råd, der holder din træningsmotivation oppe
LÆS OGSÅ: 3 kvinder tester ny sund livvstil: Se resultaterne