Burberrys show i London stjal alle overskrifter

Burberrys show i London stjal alle overskrifter

Som det første show nogensinde blev det vist på Snapchat.

Det britiske modehus stjal endnu engang opmærksomheden med deres show under modeugen i London.

Som altid har det ikoniske brand styr på selv de mindste detaljer, når en kollektion skal præsenteres, og denne gang, var der virkelig kælet for dem.

Et 32 personer stort orkester sad midt i den specielbyggede sal i Kensington Garden i London og foran det stod sangerinde Alison Moyet og akkompagnerede modellerne, da de præsenterede SS16-kollektionen. Mere end 1000 prominente gæster var mødt op. Blandt andet Kate Moss, Cara Delevingne, Suki Waterhouse, Jourdan Dunn, Sienna Miller og selvfølgelig Anna Wintour.

Burberrys show i London stjal alle overskrifter
Burberrys show i London stjal alle overskrifter



Burberrys show i London stjal alle overskrifter
Burberrys show i London stjal alle overskrifter
Burberrys show i London stjal alle overskrifter

Kollektionen, der gik under navnet "Functionregalia", spillede på mange af Burberrys klassikere; trenchcoaten i nye materialer, overtøj med militære referencer og smukke kjoler i lækre materialer som blonder og satin. Mest dominerende på farvepaletten var sort og hvid brudt af beige detaljer og indslag af pasteller som støvet rosa, mint og lysegul.

Men hvad der for alvor gør showet nævneværdigt er modehusets håndtering af den tid vi lever i med sociale medier en masse. Brugere af snapchat kunne følge med på deres mobil, hvor der blev opdateret med alt fra backstage-klip, modelhilsner og generalprøver til selve showet med stor lyd og elegante kreationer. Men det stopper ikke her. Musikken fra showet blev optaget og kan findes på iTunes, hvor Burberry fra i dag har deres egen kanal.



Her er virkelig tale om et mærke, der vil frem i verden, som den reelt ser ud nu med tonsvis af distraktioner og nye tilbud.

Desuden ser chefdesigner Christopher Bailey og teamet den måde, billeder af deres kollektioner nu spredes bredt langt tid før end den overhovedet er på gaden, i øjnene, ved at gøre udvalgte tasker og jakker fra catwalken tilgængelige på deres site og i udvalgte butikker frem til 5. oktober. På den måde foregriber de et af de største problemer modeverdenen står overfor lige pt, og som vil forandre hele den cyklus, vi kender nu, og som på mange måder er håbløst forældet.

LÆS OGSÅ: Kopier er ved at ødelægge moden, som du kender den - hurra for det

LÆS OGSÅ: 17-årige Vincent er Danmarks nye modedarling: "Jeg kunne ikke forestille mig at være en pige"

LÆS OGSÅ: Normcore er blevet overhalet af en ny tendens, du skal kende