Cecilie Frese
SPONSORERET indhold

"God stil for mig er, hvad man som individ har det bedst i"

Med sine mange år i modebranchen kan Cecilie Frese spotte god stil og cool outfits på lang afstand. I hendes eget klædeskab er der smæk på farver, mønstre og oversized snit, og alt er omhyggeligt samlet gennem årene.

Af: Caroline Sjørup Foto: Pernille Ringsing
03. jan. 2022 | Mode | ALT for damerne

Stil

Jeg elsker alt, der er oversized. 90% af mit tøj er stort, og jeg køber gerne mit tøj i flere størrelser for stort for selv at skabe et oversized look. Jeg kan også godt lide farver.

Inspiration

Jeg bliver superinspireret på Instagram og i bybilledet. Jeg har arbejdet i tøjbranchen i mange år og har en stor passion for tøj og mode, så det ligger mig naturligt at spotte gode outfits alle vegne. Derudover bliver jeg inspireret at af designe mine børnetøjkollektioner, som er lavet ud fra min egen stil og tøjskab, men gjort mere børnevenlige.

Skab_CecilieFrese_01.jpg
Her er Cecilie i kjole fra Ganni og bukser fra Lïst.

Favoritdesigner

Jeg har faktisk ikke en decideret favoritdesigner. Lige for tiden er jeg rigtig glad for brandet Lïst, da jeg er faldet pladask for deres bæredygtige fokus og kvaliteter. Og så elsker jeg, at mange af deres varer er onesize, da de er helt tilpas oversized. Men jeg tror, at Ganni må være mit go to-brand.

Hverdag

Jeg har ofte en farverig oversized, skjorte på og et par løse bukser til. Min førsteprioritet er at have tøj på, der er komfortabelt, rart og ikke strammer. Derudover så spiller mit humør en stor rolle. Er jeg træt, så er det 100% sikkert, at man ser mig i mit sædvanlige hverdagslook eller i et sweatsæt. Sådan er livet jo med to små natteravne herhjemme. Men de dage hvor energiniveauet er højt, kan det tydeligt ses på min styling – så har jeg gerne kjole på.

Skab_CecilieFrese_02.jpg
Strik fra Acne Studios, bukser fra Ganni og taske fra Saint Laurent.

Fest

Til fest er virksomheden Sarashares min evige go to. Der kan man leje alverdens smukke kjoler til en god pris, og derigennem lejer jeg altid de smukkeste fra Ganni. Mit problem er ofte, at når jeg køber en kjole, jeg skal bruge til fest, så elsker jeg den i en måned, og så er jeg mæt af enten printet eller farven. Det er ikke en ansvarlig måde at købe tøj på, synes jeg. Derfor køber jeg mange basisvarer, som jeg ved holder flere sæsoner.

LÆS OGSÅ: Berit om sit største fejlkøb: "Den fik jeg ALDRIG brugt"

Garderobefavoritter

Skjorter, skjorter, skjorter. Jeg elsker skjorter! Men ikke bare en almindelig hvid skjorte. Jeg har skjorter i forskellige farver, print og striber – de holder bare og er gode til både jeans, bukser og sweatpants, for den sags skyld. Men jeg kan heller ikke komme udenom, at jeg har en svaghed for jakker.

Skab_CecilieFrese_03.jpg
Farvepaletten på tøjet matcher kunsten i hjemmet på Østerbro. Kjole fra Ganni og skjorter fra Envii.

Igen & igen

Som sagt køber jeg ofte skjorter, og helst dem fra Lïst, som ikke krøller og skal stryges hele tiden. Men den vare, jeg har haft i længst tid og i flest farver, er mine Acne-strik. Jeg tror, jeg har haft dem siden 2012, og de holder bare stadig. Jeg giver gerne ekstra for en strik eller jakke, da det er nogle tunge varegrupper, som jeg gerne vil have skal holde i flere sæsoner.

Sko

Jeg elsker sneakers og støvler. Når jeg har støvler på, så er det lidt mere cool og råt, hvorimod når jeg har sneakers på, er det mere casual og sporty, og det kan jeg også rigtig godt lide. Lad mig sige det sådan, at jeg ejer cirka tre par stiletter og de har måske set dagens lys et par gange i alt hver især. Jeg synes, det er så flot og feminint, og hvis jeg skal til bryllup, ville jeg også tage stiletter på. Men min stil er nok mere maskulin end feminin, og derfor hopper jeg hellere i et par sneakers eller støvler til fest.

Skab_CecilieFrese_04.jpg
”De tunge drenge” dominerer Cecilies fodtøj, og her tænker vi både på udtryk og mærker. Sandaler fra Chanel, sorte støvler fra Prada og brune fra Gucci.

Smykker

Jeg går altid med mine Maria Black-smykker. Jeg skifter dem faktisk sjældent ud. TASKER – Engang gik jeg vildt meget op i tasker – det gør jeg ikke rigtig mere. Jeg har skillet mig af med mange af mine tasker og har kun mine tre vigtigste tilbage. De er fra Marni, Saint Laurent og Louis Vuitton, og det er min Louis Vuitton, jeg bruger mest, da den har den perfekte størrelse. Jeg føler, at min Marni til tider kan blive for stor, for jeg formår i hvert fald at proppe den med alverdens – ligegyldige – ting.

Skab_CecilieFrese_05.jpg
Hjertehalskæde fra Frederik IX, korshalskæde købt på en ferie, Cecilies forlovelsesring samt hårklemmer fra Sui Ava.

Altid i tasken

Min pung, en sut, nøgler og tyggegummi. Jeg har ikke sådan nogle ægte tøse-ting i min taske som lipgloss og lignende, da jeg ikke rigtig går op i makeup og nærmest kun kan håndtere en mascara.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: ”Jeg klæder mig ikke på for at se tynd ud. Jeg klæder mig på for at ligne en fucking fest”

Shoppingstrategi

Jeg impulsshopper ikke, shopper kun online, især hos Ganni, Samsøe Samsøe, Lïst, Tiffany og Dr. Adams, og køber kun ting, jeg har haft udset mig i længere tid. Jeg shopper ikke særligt tit, men når jeg så endelig gør, så er det også nogle rigtigt gode ting, der kommer med hjem og ligger i skabet længe. Derudover kigger jeg både på herre- og dametøj og har en del herrejakker, sweats og strik derhjemme.

Skab_CecilieFrese_06.jpg
Sweatsuit fra Rotate Birger Christensen og strømper fra Gucci.

En rejse værd

Der er faktisk ikke noget, jeg i dag ville rejse efter. Jeg er blevet ældre og har ikke samme shoppemønster, som jeg havde engang. Jeg vil faktisk vove at påstå, at jeg er blevet mere ansvarlig. Men jeg er engang rejst til Paris for at købe to par Chanel-sneakers.

Største samling

Som nævnt har jeg et stort udvalg af skjorter, men det vil jeg næsten ikke kalde for en decideret samling. Da jeg var yngre, havde jeg en større samling af de føromtalte Chanel-sneakers – det var en åndssvag besættelse. Dengang havde jeg seks par, så blev jeg heldigvis klogere og solgte fire par, så nu har jeg kun to tilbage.

Mere af

Jeg gad faktisk godt have flere underdele. Udover mine Levi’s-jeans er jeg ikke særlig god til at finde bukser.

Skab_CecilieFrese_07.jpg
Strik fra Acne Studios, Samsøe Samsøe, & Other Stories og Dawn x Dare.

Tendenser

Jeg elsker virkelig, hvordan farver nærmest er blevet mainstream. Før i tiden var det altid sort, der var en sikker vinder, men i dag er det ikke længere så vovet at gå i farver. Det er virkelig pænt til alle mennesker med lidt farve og godt for humøret – farver kan bare noget!

Bedste køb

Mit bedste køb må være min Acne Studios-pufferjakke. Den er god hver evig eneste vinter. Den er pæn, praktisk og behagelig. Jeg elsker varer, der bare virker sæson efter sæson.

LÆS OGSÅ: "Jeg bliver glad hver gang, jeg tager det på"

Seneste køb

En rød Ganni-sweatshirt. Endnu et basiskøb, der bare holder, og som samtidig er pæn og behagelig. Jeg elsker at blande sweats med lidt pænere ting.

Fejlkøb

Jeg købte i november sidste år en Multi Pochette Accessories-taske fra Louis Vuitton, som var vildt svær at skaffe. Og jeg tror desværre, det var jagten, jeg blev mere vild med end selve tasken til sidst. Efter at have brugt den én gang på tre måneder vidste jeg godt, at det var et fejlkøb, og jeg solgte den videre til nypris. Så i stedet fik en anden pige glæde af den.

Skab_CecilieFrese_08.jpg
Sneakers fra Chanel og tasker fra Marni og Louis Vuitton.

Aldrig uden

Åh, jeg har mange ting, jeg ikke vil skille mig af med. Men umiddelbart må det være mine Gucci-vinterstøvler. Jeg elsker dem! De er så seje og chunky, og så holder de mig varme hver vinter. Jeg synes, det er enormt svært at købe et par ordentlige og varme vinterstøvler, som samtidig er cool, men de her kan bare det hele.

Klar på 5 minutter

Når jeg har travlt, så vil jeg til enhver tid hoppe i en hvid, basic Samsøe Samsøe-tanktop, en grøn Lïst-skjorte, et par pæne, grønne, løse bukser, lidt mascara på vipperne, og så ud ad døren.

Skab_CecilieFrese_10.jpg
Hårprodukter fra Kevin Murphy og Bumble and Bumble, hårklemme fra Sui Ava og makeup fra Charlotte Tilbury.

God stil

God stil for mig er noget så basalt, som at man er komfortabel. Man vil aldrig nogensinde se mig i en helt stram bluse med et par alt for stramme jeans til. Jeg bliver simpelthen en dårlig version af mig selv, når jeg ikke er komfortabel. Og det stråler jo ud af et menneske, om man er tilpas eller ej. Så god stil for mig er, hvad man som individ har det allerbedst i.

Skab_CecilieFrese_09.jpg
Kjole og skjorte fra Lïst får et råt udtryk med chunky støvler fra Zara.

Anbefalet til dig