Anaïs Djervig-Chamby, 27 år, er stifter af det nye styling site Aii Wall (www.aiiwall.com) samtidig med at hun arbejder med PR og ambassadørrelationer for PurePharma i San Francisco, hvor hun har boet siden januar.
Favoritten
Jeg går ofte i korte shorts og nederdele – og føler jeg kan slippe afsted med det selv til hverdag, når jeg er så lav og næsten altid har flade sko på. De her shorts fra Zara har jeg boet i hele sommeren, jeg styler dem med alt fra en enkel hvid T-shirt til en strik eller silkeskjorte / top når jeg skal ud. Generelt holder jeg meget af prints og farver, men når jeg har det på sørger jeg samtidig for at have simple silhuetter på.
Polka prikkede shorts fra Zara, koral farvet cashmere strik fra FTC cashmere, solbriller LeS pecs, sandaler fra Rondini St Tropez.
Det her er et meget typisk sæt, som jeg har på til hverdag. Jeg elsker striber og kan slet ikke få nok af dem – og ifører mig dem altid når jeg ikke ved hvad jeg skal have på, det er en sikker vinder.
Min favorit butik må nok være Santa Eulalia i Barcelona, den er simpelthen så smuk og de har alle mine ynglings designere og har eget skrædderi og cafe, jeg kan hurtigt få en hel eftermiddag til at gå der.
Hvad er din favorit webbutik?
Jeg er blevet stor fan af den San Francisco baserede og innovative webshop, Everlane, som er et 100 % transparent brand, og laver gode basis styles – og så er danske Rebecca Bay lige startet som kreativ direktør hos dem.
Hvilke 3 ting ønsker du dig lige nu?
Jeg er altid på udkig efter de perfekte jeans og efter jeg er blevet introduceret til engelske MiH køber jeg kun jeans derfra - MiH laver de jeans med en fantastisk pasform og kvalitet, det er svært at købe jeans fra andre brands, når man først har prøvet at eje et par fra MiH. - Og dem her kunne jeg godt tænke mig til efteråret og vinteren med en tung strik.
Jeg ønsker mig denne cremefarvede ribstrik fra det bæredygtige brand Tempest & Bentley, som laver de lækreste strik, designet og produceret i USA.
Annonse
Solbriller med spejl refleks fra Illesteva - jeg synes det er meget sjovt at sprælle lidt med mine solbriller, da min stil er meget enkel.
Det må nok være mine lækre og håndlavede sandaler fra Rondini, St Tropez, som kun fås i deres butik. Jeg sørger altid for at lægge vejen forbi når jeg er i St Tropez.
Hvad er dit favorit skønhedsprodukt?
Jeg er blevet glad for min fugtgivende ansigtscreme fra det økologiske rene mærke, Purlisse, som hverken indeholder parabener eller petrochemicals.
Hvad er dit bedste shoppetip?
Annonse
Når jeg finder et stykke tøj jeg overvejer at købe, har jeg en regel om at jeg minimum skal kunne lave tre outfits i hovedet med netop den style – kan jeg ikke det, så køber jeg den ikke. Jeg arbejder som personlig stylist og har både kunder i Danmark og USA, og jeg bruger altid denne regel med mine kunder, når vi shopper.
Hvem er dit stilikon?
Jeg bliver altid inspireret af seje kvinder med power , de bærer ofte deres tøj med en hel særlig selvsikkerhed og udstråling.
Hvilken webside finder du mest inspirerende?
Jeg læser ofte The Tig - et lifestyle univers, skrevet af Meghan Markle, som skriver om alt fra mode, rejser, bøger, inspirerende kvinder, restauratører etc. Det bedste ved sitet er, at det er så autentisk skrevet.
For inspirerende wellness og wellbeing artikler, læser jeg ofte The Chalkboard Mag, som også har de lækreste opskrifter på sunde og kreative måltider.