Det er den bedste håndcreme, jeg nogensinde har prøvet
Se hvilken creme blogger og indehaver af skønhedsmærket Trine's Wardrobe Care elsker.
Trine Kjær er blogger - find hendes inspirerende blog her - og indehaver af hudpleje- og hårproduktmærket Trine's Wardrobe Care. Hun har tidligere guidet os til Sardinien, hvor hun holder af at købe lokale specialiteter med hjem. Denne gang er det ikke en rejseguide, Trine har lavet til os, men derimod en guide til, hvilke skønhedsprodukter, hun selv bruger.
En kærlig hånd
Min kæreste og jeg er i gang med at istandsætte vores lejlighed, og det betyder en masse praktisk arbejde. Derfor er jeg ekstra opmærksom på at pleje mine hænder, og Aesops håndcreme er den bedste, jeg nogensinde har prøvet.
Multi-funktionel
Jeg elsker multifunktionelle produkter, da jeg hverken har tid eller tålmodighed til at bruge seks forskellige morgen og aften. Jeg bruger i stedet rensevandet fra min egen linje, der både fjerner makeup og renser huden skånsomt.
Makeup
Jeg er vild med highlighter og synes, at den bedste er Watt's Up fra Benefit. Jeg er også vild med øjenbryn og går ret meget op i mine egne. Inden jeg går ud ad døren, bruger jeg altid Brow Fix fra Tromborg.
Perfekt til hverdag
Min yndlingsparfume har de seneste år været Untitled fra Maison Martin Margiela. Den passer perfekt til hverdag, og jeg har så mange minder forbundet med den, at jeg bliver glad, hver gang jeg sprayer den på mig.
Weekendrutine
Jeg har længe haft som weekendrutine at bruge cremen Le Weekend de Chanel, der gør det ud for både dag- og natcreme disse to dage. Den eksfolierer, gør
huden blødere og er en perfekt ekstra luksus i weekenden.
Olie til håret
For at understrege mit hårs naturlige fald bruger jeg min egen Trine's Wardrobe Curl Lotion med arganolie næsten hver dag. Den giver lidt hold, sørger for, at mit fald holder hele dagen, og plejer håret.
Min næste skønhedsinvestering
Lige nu bliver de fleste af mine penge brugt på nyt køkken og badeværelse, så det er ikke de store skønhedsinvesteringer, jeg skal gøre mig foreløbigt. Dog mangler jeg en ny concealer, og jeg vil vildt gerne prøve Bobby Browns Concealer Kit, som jeg har hørt meget godt om.
LÆS OGSÅ: Trine Kjær: Sådan sætter jeg mit hår på 5 minutter
LÆS OGSÅ: Sådan lægger du den perfekte foundation
LÆS OGSÅ: Årets bedste beauty-nyheder