Dior-designerens overraskende exit peger på bekymrende tendens i modebranchen

Raf Simons exit fra Dior kan være udtryk for en trist tendens i modebranchen. Det mener flere i branchen, inklusiv Eurowomans chefredaktør Anne Lose. Tempoet i modebranchen bliver nemlig skruet op i en tilsyneladende uendelig spiral.

Ansporet af highstreetkædernes lynhurtige fortolkninger af catwalktendserne og forbrugernes nemme adgang til at se nye varer på alt fra webshops til Instagram og livestreaminger af modeshows, er modehusene tvunget til at gå op i gear. Det gælder eksempelvis det stadigt stigende antal af kollektioner og før-kollektioner.

Men kan det gå så stærkt, at kæden hopper af? Det kan muligvis være tilfældet for Raf Simons, Diors chefdesigner, der netop har trukket sig fra posten, om end det ikke er en officielle udmelding fra modehuset. Her hedder det nemlig, at Raf Simons kontrakt efter tre års samarbejde med Dior ikke vil blive fornyet.

"Efter lange og grundige overvejelser, har jeg besluttet at forlade min stilling som creative director for Christian Dior Couture Women's collection. Det er en beslutning, der bygger fuldstændigt og ligevægtigt på mit ønske om at fokusere på andre interesser i mit liv inklusiv mit eget brand og de passioner, der driver mig uden for mit arbejde," siger Raf Simons i den officielle pressemeddelelse, hvor han desuden takker for sine år i det prestigiøse modehus, hvis historie går tilbage til 1946, hvor det blev stiftet af manden af samme navn: Christian Dior, som allerede i 1947 tog modeverdenen – og kvinderne – med storm med den ikoniske kollektion 'New Look', der indvarslede en ny og feminin silhuet efter krigsårenes noget mere spartanske og triste garderobe.

Selvom det næsten ikke bliver finere end Dior i den franske modeverden, har Raf Simons altså tilsyneladende efter eget ønske valgt at trække sig efter bare tre år i spidsen. Og han er ikke den eneste topdesigner, der gør det. Med livsstilsmagasient Nymag.coms ord er relationerne mellem de store modehuse og de fremadstormende designere nærmest blevet "Tinder-match" kort med henvisning til den mobile datingtjeneste, som ikke ligefrem lægger op til lange og meningsfulde kæresteforhold.

For Eurowomans chefredaktør Anne Lose er nyheden ikke så overraskende, som man måske skulle tro. Med henvisning til dokumentarfilmen 'Dior and I' peger hun på designerens følsomme gemyt, der måske kan være medvirkende til hans exit:

–  Jeg tænkte faktisk efterfølgende, at det var vildt, hvor følsom Raf Simons var i filmen. Han græd af overvældelse efter showet, som er filmens finale. Det var en smuk film og den viser, at Raf er en sand kunstner, som det bør være, der sidder i spidsen af et af verdens mest kendte modehuse. Men i den verden vi lever i i dag kan det være meget svært at forene særligt, følsomme gemytter med de store pengemaskiner modehusene er. Og det er jo brandærgerligt, for kreativiteten og kunsten må jo ikke dø – så kan brandet være nok så stærkt, men det holder ikke på lang sigt. Lige da jeg så nyheden om imons exit fra Dior tænkte jeg: Presset har været for stort, siger Anne Lose, som tipper Célines chefdesigner Phoebe Philo til at være et godt bud på en efterfølger. 

For selvom man skulle tro, at det var lykken, at stå i spidsen for et stort modehus, peger også Nymag.com på, at det langt fra er en dans på roser.

"Disse designere (i de store modehuse, red.) har studios, dollars og kæmpe marketingmaskiner til deres dispostion, men de har ikke den luksus som tid er: tid til at udvikle en idé, tid til at lægge den til side. Tid til at tage fejl på den måde som man uundgåeligt har behov for at gøre, når man starter i hvilken som helst kreativ branche," skriver Nymag.com og citerer et interview med Raf Simons, hvor han har udtalt, at når man laver seks kollektioner om året, er der ikke tid til at være med i hele processen eller tid til at få ideer. Tæller man hans kollektioner med i eget navn, når man op på ti – 10 – om året.

Netop kritikken af, at designerne ikke længere har tid og overskud til at være nede i detaljen på kollektionerne, er noget af det, som den hypede trendforsker Li Edelkoort kritiserer.

"Designerne bliver trænet til at blive små Karl Lagerfelder og har ikke længere tid til at overveje en ny silhuet eller skabe nye trends," siger Li Edelkoort i et interview med Eurowoman, hvor blandt andet af den årsag erklærer moden for død.

Hun peger på, at nogle designere simpelthen melder sig ud af ræset, hvis de har råd. Det gælder fx Jean Paul Gaultier og Victor & Rolf, der har opgivet deres ready-to-wear kollektioner til fordel for haute couture og parfume, hvor der er tid til at kæle for designet, og hvor de ikke længere er i skarp konkurrence med higstreetkæder som Zara og H&M.

Måske genfinder designerne så endda skaberglæden, den mener Li Edelkoort i hvert fald er under pres.

"Nu bliver designerne presset som citroner. De skal levere, levere og levere og må kun bruge de her fem farver, der er modehusenes dna. Men hvad, hvis de vil lave en sjette farve? Det er jo perverst," siger Li Edelkoort til Eurowoman.

Modehistorien er da også rig på eksempler med designere, som ikke har kunnet klare presset. Senest eksempelvis John Galliano, der på en diæt af alkohol og piller blev dømt for antisemitisme samt Alexander McQueen, der aldrig fik en lykkelig tid hos det ellers attråværdige brand Givenchy.