#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

Den 25-årige Pernille har en bachelor i beklædningsdesign fra Danmarks Designskole og stylisterfaring fra X-factor. Nu har hun rykket sin hverdag til Hellerup, hvor hun er ALT for Damernes nye modekoordinator, stylist og projektleder.

3 favorit-outfits

Glimmer

Jeg kan ikke skjule, at jeg er stor fan af alt der glitrer og glimter. Dette sæt med paillet-culotter og bluse har jeg fundet i en genbrugsbutik engang, og det er hurtigt blevet en favorit til de dage, der trænger til lidt ekstra sjov. Jeg kan godt lide at blande stilarter og synes, at et par klassiske sneakers som Stan Smith er en cool kontrast til pailletterne.

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

Bluse og culottebukser, Vintage. Sneakers, Adidas


Flæser

En anden af mine store obsessions er flæser og disse bukser fra Moon Spoon Saloon er en all time favorit. Med en skjorte og et par sneakers er det et perfekt hverdagslook.

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

Skjorte, Asos. Bukser, Moonspoon Saloon. Sneakers, Adidas

Denim-love

Jeg blev glad da denim blev spottet over alt på catwalken, og jeg forudser at jeg ofte kun er iklædt denim. Den klassiske denimskjorte er god til alt og bliver mere feminin sat sammen med nederdelen og høje støvler. Et outfit jeg nemt både kan bruge på kontoret og hvis vi skal til pressearrangementer eller andet uden for Egmont.

Skjorte, H&M. Nederdel, H&M, Støvler, Notabene

Hvad er din favorit butik og hvorfor?

Jeg er vild med Another Nué i Krystalgade, fordi jeg både kan finde lækre klassikere i god kvalitet og samtidigt har de rigtig mange fine og inspirerende ting, der for alvor kan opdatere garderoben, som ikke findes alle andre steder.

Hvad er din favorit webbutik og hvorfor?

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

Hvis jeg var millionær, ville jeg sige Mytheresa.com. De har et fantastisk udvalg af de smukkeste designervarer, men desværre tillader min økonomi ikke, at jeg shopper derinde for tit, og derfor er det heldigt at Zara's webshop er opdateret på de nyeste tendenser og byder på fine sager til gode priser.


Hvilke 3 ting du ønsker dig lige nu online?

1/ Stiletter

2/ Solbriller

Jeg har aldrig rigtigt fået anskaffet mig de perfekte solbriller, men Illesteva's store runde briller kunne nemt blive en hverdagsfavorit, der kan bruges hele året. Net-a-porter.com

3/ Trøje

Når det er koldt udenfor hopper jeg altid i de varme trøjer for at holde varmen. Denne fra Acne med bare skuldre er perfekt til hverdag med et par jeans og et par høje støvler. Acnestudios.com

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

Hvad er dit bedste køb nogensinde og hvorfor?

Uden tvivl min YSL taske. Jeg har nærmest ikke taget den af, siden jeg købte den, så jeg synes næsten, at jeg kan retfærdiggøre dens pris. På andenpladsen kommer min By Malene Birger pailletbluse der altid er en sikker vinder.

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

Hvad er dit favorit skønhedstip?

Skynd dig ned i MAC og køb en lille highlighter som du altid kan have med dig. Hvis du dupper lidt på overlæben, næseryggen, kindbenene og i øjenkrogen ser du meget friskere og sundere ud fordi dit ansigt bliver lysnet op de rigtige steder.

MAC, 285 kr. Maccosmetics.dk

Hvad er dit bedste shoppetip?

Hvis du kan, så gå lige en runde og snup en kop kaffe eller gå hjem og sov på det, inden du køber noget dyrt. Man opdager hurtigt om man drømmer om hvornår man kan nå forbi butikken igen, eller om man allerede har glemt hvad det var man kiggede på, efter en lille slurk kaffe. Mavefornemmelse er en vigtig ingrediens til en god og ikke mindst vellykket shoppetur.

#EWstylecrush: Pernille Rosenkilde

Hvem er dit stilikon? Jeg har ikke ét specifikt stilikon, men Vogue Japans chefredaktør Anna Dello Russo er en af de mest inspirerende og modige kvinder på den internationale modescene. Ja, hun er ekstrem, men det er inspirerende at der er nogle der tør at gå lidt længere

Hvilken webside finder du mest inspirerende?

Jeg samler meget af min inspiration på forskellige tumblr-blogs, og det er sjældent modebillederne, der fanger min interesse men derimod kunst, natur, installationer osv. der giver mig inspiration til kommende modeserier. Derudover er Fashiongonerogue.com en af mine yndlingssider.

Hvad er dit bedste budgettip og hvorfor?

Pas på med at shoppe udsalg uden at tænke over hvad du egentligt mangler. Man ender ofte med at tage meget hurtigere og uovervejede beslutninger, fordi det er halv pris. Det løber dog hurtigt op alligevel, og min erfaring siger mig, at mange af mine 'hurtige' udsalgs-investeringer hænger og samler støv – og så er det jo pludselig ikke så billigt igen.


LÆS OGSÅ: #EWstylecrush: Lotte Skovgaard Nielsen

LÆS OGSÅ: Sådan mikser Rozanna en fed hverdagsgarderobe

LÆS OGSÅ: Se 3 kvinders stilfulde indretning