Gun-Britt: 'Den giver mig en naturlig og frisk hud hele dagen'

Gun-Britt: "Den giver mig en naturlig og frisk hud hele dagen"

Gun-Britt Zeller, 64, selvstændig frisør og ejer af hudpleje -og stylingserier i eget navn, bader i havet året rundt og drikker hver morgen et skønhedsshot for at holde sin krop i balance.

1// Morgenshot

Hver morgen drikker jeg MK-olie og aronia-

saft i, hvad der svarer til et æggebæger. Det giver mig en god balance i kroppen. Jeg er også stor tilhænger af (vinter-)badning for at få blodomløbet i gang og give kroppen, huden og hjernen et friskt pust i en travl hverdag.

LÆS OGSÅ: 5 kendte kvinder: Sådan holder vi os smukke kvit og frit

2// Tørbørstning

Jeg tørbørster kroppen dagligt med Karmamejus skånsomme body brush, der skal bruges uden vand og sæbe. Mange bruger den før badet, men jeg bruger den efter, som en del af min daglige rutine for at fjerne døde hudceller og øge blodcirkulationen.

3// Daglig fugt

Jeg bruger "min egen" fugtgivende dagcreme GB by Gun-Britt Day Cream, der indeholder mandelolie, æblestamceller, E-vitamin og hvid te-ekstrakt, der beskytter mod aldersforandringer og fugttab.

4// Længere vipper

Mine øjenvipper er ikke fra naturen de længste, derfor bruger jeg vippeserummet M2 Lashes hver dag på ren hud. Det aktiverende serum styrker mine øjenvipper og stimulerer naturligt deres vækst.

5// Mit bedste makeuptip

Jeg er til en let naturlig makeup, og mit bedste tip er at bruge MAC's primer, Prep + Prime Skin Smoother som base under min foundation

fra La Mer. Den giver mig en naturlig og frisk hud hele dagen.

LÆS OGSÅ: Trin-for-trin-guide: Sådan tørbørster du din krop

6// 100 strøg

Hver dag børster jeg mit hår igennem 50-100 gange med min Mason Pearson-børste, og fordi jeg ikke vasker håret hver dag bruger jeg min egen tørshampoo Star Dust Milky og herefter min Dry Volume Booster til at afslutte stylingen. Det giver mit hår et friskt look.

7// Min næste skønhedsinvestering

Min næste skønhedsinvestering skal være en dybdegående ansigtsmassage, da sommeren nærmer sig, og jeg har brug for noget selvforkælelse. Bonus er også, at det virker opstrammende på huden.


LÆS OGSÅ: Maria Lucia: Det er den eneste foundation, der dækker pigmentpletter

LÆS OGSÅ: Skønhedsguide: Brug dine produkter til flere formål

LÆS OGSÅ: 7 produkter til smuk hud