Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hårfjerning bikini
Foto: Franne Voigt for ALT for Damerne Hårfjerning kan klares på mange måder.

Hvordan fjerner jeg bedste hår fra kroppen?

Voks, skraber eller epilering? Sådan klarer du hårfjerning selv

Hårfjerning er klart et af de mest kedsommelige skønhedsprojekter, men desværre ikke ét, du slipper uden om, hvis ikke du foretrækker kroppen au naturel. Skal det være voks, epilering, skraber eller hårfjerningscreme? Vi har testet de mange hårfjerningsmuligheder og giver dig svarene her.

Der er mange muligheder for at slippe af med uønsket hårvækst afhængigt af, hvor længe resultatet skal holde, hvor meget det må koste – og ikke mindst, hvor meget smerte, du ønsker at udsætte dig selv for.

LÆS OGSÅ: Hvad siger din kønsbehåring om dig?

Vi har undersøgt, testet og erfaret gode tips til dig, så du ikke behøver at gå hele sortimentet igennem selv.

Her kan du finde ud af, hvilken hårfjerningsmetode, der passer bedst til dig:

Barbering med skraber?

Den gammeldags skraber giver en helt tæt og glat barbering, men desværre holder resultatet ikke så længe. Så selvom metoden stort set er smertefri (medmindre du skærer dig), så skal du gentage hårfjerningen hver anden eller tredje dag afhængigt af, hvor hurtigt dine hår vokser.

Modsat voksning, sugaring og epilering bliver huden mindre irriteret af skraberen – især hvis du bruger en god barbercreme, som skraberen glider let i. Skraberen er også billigere i brug, selvom prisen på nye blade efterhånden er så horribel, at det er værd at overveje andre metoder.

Klarer du dig fint med din skraber, så husk på følgende:

  1. Brug to minutter under det varme vand, og vask hele kroppen, inden du starter med barberingen, så du sørger for, at alt er rent og skidtet ikke kommer i kontakt med den nybarberede hud.
  2. Skyl din skraber efter brug og opbevar den et tørt sted. Lader du den ligge våd i kabinen, er der risiko for bakteriedannelse.
  3. En engangsskraber kan højst bruges tre gange. Bruger du en, hvor man kan skifte bladet, bør du gøre det efter ca. 8 barberinger.
  4. Brug altid et godt lag barberingsgelé/skum.

Voks?

Ved hjælp af opvarmet voks og stofstrimler trækkes hårene ud med rod – område for område. En kosmetolog gør det hurtigt og effektivt, men med lidt øvelse, kan du sagtens lære at gøre det selv. De tre vigtigste ting, du skal bruge, er tid, grundighed og god hygiejne.

Det er rimeligt smertefuldt i starten, og især der, hvor huden er tynd, men med tiden vænner du dig til smerten, og den føles mindre for hver behandling.

Ladyshaver?

På trods af tidens glatbarberede ideal er det ikke alle kvinder, der ønsker (eller kan tåle) et stykke med bart i de nedre regioner. Huden kan nemlig være ekstrem sart og følsom, hvilket gør hårfjerning til en pinsel uden lige. I disse tilfælde kan en trimme være den bedste løsning – busken holdes nede og kan sågar formes i forskellige mønster, hvis det føles mere sexet?

En ladyshaver klarer den daglige hårfjerning uden brug af andet grej end elektricitet, men resultatet bliver også kun af en dags holdbarhed, for skæret kommer ikke helt så tæt på huden som en skraber. Til gengæld er der ingen smerte og ubehag forbundet med ladyshaveren, så det er klart en fordel på sensitive hudtyper.

Epilering?

Gør-det-selv voksmaskine til de modige er, hvad en epileringsmaskine også kunne hedde. Her taler vi om et effektivt gør-det-selv alternativ til voksning og sugaring, der ved hjælp af et roterende hoved bestående af små pincetter fanges hårene enkeltvis og rykker dem ud med rod.

Find en epilator hos nicehair.dk (sponsoreret)

Selvom behandlingen lyder langsommelig og besværlig, er den faktisk rimelig effektiv og resultatet ligeså holdbart som de professionelle metoder, selvom der er en større risiko for, at nogle hår knækker undervejs, end hvis en professionel gjorde det.

Hårfjerningscreme?

Hårfjerningscremer indeholder et aktivt stof, der opløser håret lige under hudoverfladen og er i princippet lige så effektivt som en skraber. Det er dog RIGTIG vigtigt, at du overholder den virketid, der er angivet på brugsvejledningen for at undgå ætseskader på din hud, og følger den generelle brugsanvisning.

Det er nemlig ikke lige meget, hvor du bruger cremen, da huden er mere sart i bikinilinjen end på benene og derfor kræver, at produktet er tilpasset hertil. Vil du være på den sikre side, så test produktet på et lille hudområde, før du går i krig med hele kroppen. Smør huden efter med creme, der fugter huden.

Se udvalget af hårfjerningscremer hos Nicehair.dk (sponsoreret)

God fornøjelse.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed, Hårfjerning og Kroppen