Det er ikke mere end tre år siden, at 42-årige Orit Elhanati blev færdig som guldsmed og startede sit mærke i eget navn, men allerede nu er succesen stor. Hendes mor er dansk og faren israelsk, og de to verdener møder hinanden i alt lige fra garderoben og boligindretningen til udtrykket i hendes smykker.
Se med på de kommende sider...
Læs også: Selma Lamai - Se den populære grafikers 20 musthavesSilkekimono med blomsterprint fra Dries Van Noten og pumps fra Proenza Schouler
Hvordan vil du beskrive din stil?
"Den er meget enkel med et lille twist af noget, der stikker af. Jeg har sjældent særlig mange ting på, og min uniform er lidt gået hen og blevet en sort kjole, bare ben og et par høje sko. Jeg går virkelig sjældent med tasker, medmindre jeg skal ud. Jeg elsker jakker, der har et kunstnerisk udtryk, som fx kimonoer, og så er jeg glad for turbaner, der i stedet for en vild farve er anderledes ved at have et udenlandsk islæt. Generelt er jeg stor tilhænger af, at man bor i sit tøj, og at man ikke kun dresser sig op, når man skal noget specielt. Der er ikke den store forskel på, hvordan jeg ser ud i hverdagen, og når jeg går ud."
Hvad har du mest af i din garderobe?
"Jakker. Jeg kan blive ved med at købe dem. Jeg synes, de tilføjer noget lækkert, og jeg føler mig nemt nøgen uden en jakke. Jeg går aldrig efter nogle bestemte slags, men følger min mavefornemmelse – for det meste falder jeg for ting på vej fra et sted til et andet."Orit Elhanatis egne smykker på træstubben, der bruges som underlag, når guldet skal bankes og formes
Hvad er en god investering?
"Smykker, da de tidløse af slagsen kan overleve flere generationer. Vi lever i et forbrugersamfund, hvor der bliver smidt alt for meget ud, og moden forgår så hurtigt. Jeg selv gør mig meget umage med at designe smykker, som ikke er på mode, men uden for en bestemt tid, i håb om, at man om 30 år kan tage dem frem og stadig synes, de er smukke."
Hvilke accessories pifter du et outfit op med?
"Smykker og stiletter. Jeg føler mig langt mere kvindelig og frækkere med en hæl, også selv om det er en lille en. Et par høje sko tager hurtigt et outfit op på et andet niveau. Derudover tager jeg aldrig mine smykker af – hverken når jeg sover, bader eller danser. Engang levede jeg efter filosofien less is more, men med tiden er det blevet til more is more, så længe der er en fin balance i udtrykket."De smukke stiletter fra Balenciaga er købt hos Holly Golightly. Bag planten anes et af Orits kæreste ejer: en skulptur af en dansende dame fundet i et antikvariat i CannesDet seneste køb er bl.a. de prægede lædershorts fra Anne Vest. Tasken er en gammel klassiker, og den røde strik er fra Saint JamesT.V: Kjole fra Marc by Marc Jacobs
T.H: Iro-støvler, masser af notesbøger og palmelampe fra et marked i CannesT.V: Skaller, sten og organiske former er en stor inspirationskilde for designeren
T.H: I den ene af de tre sammenhængende stuer har Orit sit hyggelige værksted
Hvor finder du inspiration til din bolig?
"Min bolig skal føles personlig, og derfor er min inspiration forankret i de mellemøstlige traditioner, som jeg mikser med skandinavisk design. Deriblandt er vores spiseborde med minimalistisk stel og smukke marmorplader, der er lidt arty farty, og som min mand har designet. I sofaen har jeg nogle tæpper, som er fra Israel, og det betyder meget for mig, at mine venner kan se mine rødder i mit hjem. Jeg har også keramikting og møbler, som er tilbage fra min allerførste ungdomshybel. Jeg har efterhånden en samling af ting fra alle de steder, jeg har rejst, og de ikke bare vækker minder, men vidner også om et nomadeliv."
Hvor køber du ting til din bolig?
"På rejser. Min familie og jeg er flere gange om året i Tel Aviv, hvor min fars familie er fra, samt Cannes, hvor min mands søster bor. Jeg har en smuk palmelampe og en lille figur af en dansende dame, som er fra Cannes, mønstrede tekstiler og små fine ting fra Tel Aviv, og de tunge grå gardiner er fragtet hjem fra en ferie i Athen."T.V: Udsyn fra værkstedspladsen gennem stuerne i lejligheden
T.H: Orit Elhanati i den ene af de tre stuer en suite iført kjole fra COS. Det runde spisebord med marmorpladen har hendes mand designet
Hvordan vil du beskrive dit hjem?
"Der er altid mange mennesker hjemme hos os. Familie og venner kommer tit forbi til en hurtig middag i hverdagen. Det giver en god atmosfære. Derudover har min mand kontor hjemme, og jeg har værksted, hvilket præger lejligheden, så den føles personlig, samtidig med at den er komfortabel og praktisk."
Hvad er din seneste investering til boligen?
"Det er et smukt art nouveau-inspireret bord inde i stuen. Det er lavet i massivt messing og med en gråtonet glasplade. Det er designet af min mand, Claus Samuelsen."
Hvilken ting skiller du dig aldrig af med?
"Jeg er stadig helt forelsket i min skulptur, Dansende dame, som jeg fandt på et marked i Cannes. Den skiller jeg mig aldrig af med. Det samme gælder vores kunst, hvoriblandt der er malerier af Maria Marstrand, hvis streg er helt fantastisk, og Cathrine Raben Davidsen, hvis historiefortællinger jeg elsker."Bodylotion fra Etro hos Lot # 29, parfume fra Fifi Chachnil, smykker fra Orit Elhanati. Skrinet af jadesten er en gave fra hendes mand ClausT.V: Kjole fra Iro og lampe fra Kaare Klint
T.H: Top fra Day Birger et Mikkelsen, hvid læderblazer fra yndlingsdesigneren Anne Vest og favoritturban fra MissoniT.V: Opsigtsvækkende kjole fra Marni og maleri af Cathrine Raben Davidsen
T.H: Hans J. Wegners klassiske skalstol med ballerinaer fra Pretty Ballerinas og clutch fra Falorni ItaliaDe bedste jeans nogensinde er ifølge Orit fra Edwin. Tasken er fra Naledi og købt hos Fashionistas i St. Kongensgade