Billede 1 - Helene Blanche Tapet Cafe

Min stil i billeder: Helene Blanche

Den 37-årige tekstildesigner og medindehaver af Tapet Cafe er feminin og detaljeorienteret, når det kommer til hendes personlige stil. Hun fokuserer på let og delikat materiale som chiffon og sørger for at fremhæve sin petite figur med tætsiddende tøj, der markerer taljen.

Hvordan afspejler dit job sig i din stil?

- Jeg er glad for farver og materialer, som er det, jeg arbejder med, og det afspejler sig i min stil. Når jeg er i designstudiet, bliver jeg nødt til at være praktisk i tøjet, da jeg foretrækker at sidde på gulvet og tegne og skitsere. Hvis jeg skal til møde, har jeg måske en silkeskjorte med, som hurtigt gør mig både påklædt og præsentabel.

Hvordan klæder du dig efter din krop?

Jeg er lille og slank, men har en forholdsvis drenget krop. Derfor synes jeg, at et bælte i taljen eller et stramt pencilskirt giver mig en smule mere talje. Og så elsker jeg høje sko, der får mig til at føle mig lettere og mere elegant.

Hvad går du aldrig galt i byen med?

Hvis jeg skal hurtigt ud ad døren, griber jeg som det første min sorte blazer fra Alexander Wang, en kurvetaske til alle mine ting, en clutch med et grafisk mønster og min Eight Hour Cream fra Elizabeth Arden.

Hvilke mærker er dine hverdagsfavoritter?

Gat Rimon og Forte Forte laver tøj i lette materialer med pæne snit og enkle farvevalg. Jeg elsker, at det føles skræddersyet at have på.

Hvad hvis du skal forkæle dig selv?

Pierre Balmain og Alexander Wang laver nogle mere drengede ting, som komplementerer alle de feminine ting, jeg har. Looket er stramt og simpelt.

Billede 3 - Min stil i billeder: Helene Blanche

På vej til reception i top fra Gat Rimon og nederdel fra Britt Sisseck. Nettet er en gave, og den røde taske er fra Marni hos Holly Golightly. "Jeg er ofte til receptioner eller kunstudstillinger, hvor jeg skal klæde mig både anstændigt og afslappet på. Til sådanne begivenheder er der ofte et strejf af noget festligt i luften, samtidig med at det også er et seriøst møde med andre i branchen. Et klassisk look med nederdel og en chiffontop er perfekt til dette."

Billede 4 - Min stil i billeder: Helene Blanche

På arbejde og i det kreative lune i vintagekjole. "Jeg sidder ofte på gulvet, når jeg arbejder med at tegne og skitsere, og derfor har jeg tit tøj på, som er nemt at bevæge sig i. Jeg føler mig mere uformel, kreativ og fri, når jeg sidder på gulvet og har masser at plads at brede mig ud på."

Billede 5 - Min stil i billeder: Helene Blanche

Helene klar til fest i sin smukke have i kjole fra Forte Forte købt hos Wettergren & Wettergren og clutch i eget design. Skoene er en gave fra Helenes mand. "Jeg elsker pasformen på den her kjole, som er lidt kimonoagtig, og så har jeg noget med blå, som jeg synes nemt erstatter sort og stadig er en seriøs farve. Når jeg skal i byen, foretrækker jeg at have en lille clutch med, som er både uhøjtidelig og sikrer, at man ikke har en masse unødvendigt med."

Billede 6 - Min stil i billeder: Helene Blanche

Efter arbejde, hvor et dominerende smykke nemt pifter outfittet op. Skjorte fra Forte Forte, nederdel fra Monki, sko fra Zara, clutch fra Pierre Frey hos Tapet Cafe og halskæde fra Valentino købt hos Kassandra. "Det her look er meget typisk, hvis jeg mødes med nogle venner til en drink eller skal ud at spise med min mand efter arbejde. Halskæden er perfekt til at dresse looket op med."

Billede 7 - Min stil i billeder: Helene Blanche

Weekend hjemme i kjole fra Proenza Schouler og sko fra Gianvito Rossi. Begge dele fra Holly Golightly. "Vi har tit folk ovre til middag – både i hverdagen og i weekenden. Jeg elsker en kjole som denne, der er afslappet pga. det løse snit og samtidig kvindelig og levende pga. det smukke print – perfekt til en hyggelig middag for venner og familie, når det skal være lidt mere festligt."