Min stil i billeder: Mathilde Sofie Borgensgaard Green
Derbliver leget og eksperimenteret hos den 21-årige receptionist og PR-assistent. Hun er lidt af en kamæleon og klæder sig efter dagens humør – og så er hendes safe choice, modsat de fleste andre, et komplet hvidt outfit, der til enhver tid kan redde hende ud af en tøjkrise
- Vi har rigtig mange kunder, der repræsenterer mange forskellige stilarter. Derfor er det nemt at blive inspireret til, hvordan man kan mikse det klassiske med det mere udfordrende. Det er som en legeplads heroppe, hvilket passer perfekt til mig, der elsker at lege med forskellige stilarter.
Hvordan klæder du dig efter din krop?
- Jeg tænker ikke rigtig på, hvad der klæder mine former, andet end at højtaljet er en god måde at fremhæve min lille talje. Men ellers er jeg ret glad for oversize og sørger altid for at vise mine håndled og ankler frem, som jeg synes er noget af det pæneste og mest feminine på en kvinde.
Hvad går du aldrig galt i byen med?
- Jeg føler mig altid godt hjemme i et helt hvidt outfit. Det er rent i udtrykket, ligetil og skiller sig samtidig en smule ud.
Hvilke mærker er dine hverdagsfavoritter?
- Jeg går meget i highstreet-mærker som Zara, H&M og Topshop. Jeg har været studerende i mange år, så der har selvfølgelig været et økonomisk perspektiv i det, men derudover kan jeg rigtig godt lide trends og er af den opfattelse, at man sagtens kan finde de rigtige ting i highstreet-butikkerne. Jeg er ikke ked af at skifte ud i min garderobe og er klar over, at kvaliteten ikke altid er den bedste.
Hvad hvis du skal forkæle dig selv?
- Jeg er rigtig vild med Céline, der formår at lave noget klassisk med et twist af noget, der skaber blikfang. Det er blidt og lækkert at se på, og det er altid det mærke, der fanger min opmærksomhed, når jeg læser op på sæsonens show.
Annonse
Inde i byen efter arbejde i skjorte fra Abercrombie & Fitch og nederdel fra Danity hos Route. “Det her viser min mest girly side og er i min verden en smule konservativt med den hvide nederdel og stribede skjorte. Det er klart en mere nedtonet side af mig selv.”
Der bliver leget med stilarterne i hverdagen som her i pels fra Vila, kjole fra en ferie til Malaysia, taske fra Savannah Wild og sko fra Zara. “Jeg er ikke bange for at skille mig ud, når jeg er på job, men sørger altid for, at der er balance i farverne. Jeg kan godt lide at arbejde med kontraster og synes, det er sjovt at skeje ud i hverdagen, mens jeg sagtens bare kan have jeans og en skjorte på, når jeg skal i byen.”
Wining and dining i jakke fra vintagebutikken Prag på Nørrebrogade, top fra Zara og nederdel fra Topshop. “Jeg elsker det helt hvide, der er rent i ud trykket og mit safe outfit. Det er meget mørkt i Danmark, og jeg elsker kontrasten med det hvide – jeg får altid en del kommentarer, når jeg har det på.”Hygge og afslapning i skjorte fra Zara, bukser fra h&m, sko fra Topshop, taske fra Proenza Schouler og hat fra Zara. “Dt her er mit mest afslappede look, som jeg sagtens kunne have på en søndag – det er mit hyggetøj. Hatten skaber noget blikfang, og jeg kan godt lide dens skarpe kant.”
Frokost i solen i weekenden ved Atelier September i printet kjole fra Finders Keepers og sneakers fra Saint Laurent. “Jeg bliver inspireret af det her print, der er så utrolig smukt i nuancerne, og de stærke farver passer godt med mine røde sneakers fra YSL. Det er afslappet og nemt at have på, når man har fri og bare vil slappe af.”GLÆD DIG TIL ONSDAG (1. oktober), hvor det er makeupartist Marie Thomsens tur til at vise sin garderobe frem.LÆS OGSÅ: Se månedens bedst klædte kvinder