"Det er feminint og sidder fantastisk under tøjet"
Den 43-årige internationale marketingmanager hos Dyrberg/Kern drømmer om et træhus i Californien og en forkælelsestur til Paris med sin mand. Gerne iklædt luksuriøs pels og smukke printede toppe.
Her får du hendes ti favoritter lige nu.
"Jeg ønsker mig alt fra Ling. Det er mit absolutte yndlingsmærke. Jeg er lykkelig for, at Sofie Dolva fra Spa Supply, der er min private beautydronning, i sin tid introducerede mig for det. Produkterne er skræddersyet til enhver type hud eller hudproblem, og da jeg efterhånden godt kan føle mig lidt halvgrå om morgenen, gør de underværker."
Dual Moisture Emulsion, Ling, 599 kr.
"Denne top fra Dries Van Notens S/S 15-kollektion er ubetinget noget af det smukkeste, jeg endnu har set, og jeg ville aldrig blive træt af at matche den med resten af min garderobe. Jeg er mest til helt klassiske blå jeans eller sorte læderleggings, så det, jeg bærer foroven, må godt ose af lækkerhed."
Dries Van Noten hos Mytheresa.com,
ca. 4.460 kr.
"Jeg elsker & Other Stories' undertøj. Især det lidt transparente. Det er feminint og sidder fantastisk under tøjet."
Bh, 275 kr. Trusser, 125 kr.
Fra & Other Stories.
"Jeg drømmer om et totalt vidunderligt og meget amerikansk træhus i Lake Tahoe i Californien. Jeg har rejst en del i det vestlige USA, og jeg elsker det område. Jeg skal faktisk tilbringe en stor del af den kommende måned i San Francisco og omegn."
Se mere på Homeadore.com for priser
på leje af træhuse i Lake Tahoe.
Jeg er så parat til jeans med high flare. De giver smukke, lange, slanke ben, og så er der noget Claire Danes i Homeland over dem. Jeg ville style dem med en tynd strik, en feminin kappe og sneakers eller
spidse støvler.
Frame Denim, 2.095 kr.
En klassiker er Susanna-støvlerne fra Chloé med nitter. Selv om nitter er lidt long gone, holder disse støvler for evigt. Især i den røde farve. Jeg har haft to par i sort, som jeg købte og solgte igen, fordi alle rendte rundt i dem. Hver gang har jeg fortrudt, og nu køber jeg dem for tredje gang.
Chloé, ca. 7.000 kr.
Topshop laver de sejeste kjoler til en helt fair pris. Jeg forsøger altid at finde nogle, som er lidt anderledes og lidt gakkede i det. Jeg bruger dem konservativt med tykke strømper og pæne frakker.
Topshop, 400 kr.
"Smykker fra Dyrberg/Kern. Her kan alle være med, og alligevel skiller de sig så
markant og smukt ud. Smykkerne er med til at understrege enhver stil, og efter en lang periode med underspillede og mindre smykker trænger jeg til noget, som er mere bling og mere konstrueret."
Dyrberg/Kern, 999 kr.
Denne minkpels fra Day Loves Kopenhagen Fur står absolut øverst på min ønskeliste, så jeg håber, min mand læser med. Jeg fryser altid og kan sagtens gå med pels ni måneder om året. Især når den er så pæn som denne.
Day Loves Kopenhagen Fur, 30.000 kr.
LÆS OGSÅ: Jo Riis-Hansen: Jeg har så meget kluns
LÆS OGSÅ: #EWstylecrush: Frederikke Raun
LÆS OGSÅ: Olga Bonne: "Jeg er gammeldags, når det kommer til net-shopping"