Så er de her: De første officielle billeder af Wang x H&M
6. november vil H&M igen skabe kødannelser. De lancerer deres samarbejde med den hypede amerikanske designer Alexander Wang, der især står for den sporty, rå og minimalistiske stil, og den kommende highstreet-kollektion vil uden tvivl blive et kæmpe hit.
Derfor er det også med stor begejstring, vi har fundet de smugkig, der er blevet vist af Alexander Wangs kollektion for H&M i blandt andet britiske Vogue, hollandske Vogue og på selveste Rihanna, der efter Wangs show under modeugen i New York var hoppet i et sæt fra kollektionen, som bestod af matchende gamacher og cropped top i grå nuancer med designerens logo gentaget flere steder.
Nu har designeren selv delt billede af det fotomaterialer, der er blevet lavet for H&M af kollektionen. Det er 5 billeder; 3 fra kvindelinjen og to fra herrelinjen.
Wangs signaturstil går igen. Det er farvefattigt, monokromt og tenderende til androgynt; en herremodel er iført de gamacher, Rihanna er blevet spottet i. I sporadiske lyspletter viser modellerne kollektionen frem, der blandet andet består af dynejakker med nylon bælter og plastikkliklås, en sporty kjoler og lånte elementer fra sportens verden som bokseshorts til kvinder krydret med decideret sportsudstyr; hockeystav og boksehandsker.
LÆS OGSÅ: Cos og &Other Stories åbner i Frederiksberg Centret