Silketørklædet, et flettet bælte, støvlen til over knæet og noget i denim eller ruskind. Bliv opdateret på sæsonens bedste tilbehør, hvor 70'ernes tilbagelænede glamlook sætter dagsordenen.
Jane Birkin møder Jerry Hall i en af tidens mest hypede it-tasker fra Saint Laurent, der, siden Hedi Slimane indtog chefposten, har sørget for, at vi alle hungrer efter ungdommens rebelske rock-, grunge- og punkkultur. Denne taske er på en gang klassisk og rå og fås lige nu i en dyb cognacfarvet ruskindsversion. Igen i bedste 70'er-stil.
Silketørklædet er særlig fint i halsen, men også i taljen i stedet for et bælte eller som en bandana. Begejstringen for det lette tørklæde topper for alvor lige nu og sørger for alt fra et glamourøst 70'er-look til et mere drenget eller preppy udtryk.
InWear, 199 kr.
Den lille taske
Den har været her et stykke tid, men denne sæson er der ekstra opmærksomhed omkring den petite skuldertaske. Et godt alternativ til din clutch, men samtidig helt sin egen, på én gang diskret og elegant. Den kan uden problemer hænge på dig en hel dag som et andet
Et stk. eller to, der ikke matcher. Sådan lyder opskriften (også denne sæson) på, hvordan du bruger dine øreringe. Looket skaber blikfang og slår et slag for den skæve, lidt arty og
uortodokse måde at bruge smykker på.
Enkel ørering, 1.450 kr.
Ørering med bille, 12.000 kr. Begge fra Jeanette Nørlund.
Den høje støvle
Med Gucci og Max Mara som bannerførere er sommeren en stor hyldest til 70'ernes hippie-glamour. Tunikaer, tonede og store solbriller, overdimensionerede guldsmykker, stærke farver, bidsler på tasker og sko, blomsterprint og den høje støvle i ruskind er selvskrevne elementer, når du vil genskabe det tilbagelænede, sofistikerede og ultrafeminine look.