Adeleide Minch er ikke bange for farver og sæt der matcher. Kom med ind i hendes klædeskab.

Se Adeleides garderobe, der bugner af matchende sæt

Bliv inspireret af den 28-årige smykkedesigner, der står bag mærket Adelaide Jewellery. Hun elsker tøj med farver og print og bor i den hyggeligste lejlighed fra 1700-tallet med sin kæreste og sin lille gravhund, London.

Hvordan vil du beskrive din stil?

"Min stil er feminin, rå og lidt for meget. Jeg føler mig godt tilpas i kjoler, som er festlige og nemme at have på. Det rå kommer til udtryk i store smykker, høje hæle og tasker med sten og nitter. Jeg er ikke bange for at tage en farverig kjole på med en pels, høje stiletter og en masse smykker, hvilket er en smule for meget, men det viser personlighed, og jeg kan grine lidt af mig selv – det er vigtigt, at det hele ikke bliver for højtideligt. Jeg synes, at folk i udlandet er gode til at turde lidt mere, og jeg synes, det er sjovt at lege og klæde sig ud, når man har mulighed for det. Det vigtigste er bare at føle sig godt tilpas."

Hvad har du mest af i din garderobe?

"Jeg har rigtig mange matchende sæt, hvor jeg både kan bruge underdelen for sig og toppen med læderbukser eller jeans. Der er noget klassisk over et sæt, der med et flot mønster eller en vild farve nemt skiller sig ud og bliver moderigtigt. Jeg har også mange kjoler, og jeg elsker at matche en festlig kjole med flade støvler og en rå læderjakke i hverdagen."

SE OGSÅ på Eurowoman.dk: 10 ting designeren fra FWSS ønsker sig lige nu

SE OGSÅ på Altfordamerne.dk: Hendes garderobe er lillebitte - til gengæld er den brugbarMasser af smykker fra Adelaide Jewellery og fine elefanter, der er arvestykker

Hvad er en god investering?

"Selv om jeg elsker print og farver, er en god investering noget i mørke nuancer som blå, grå og sort. Det er tidløst og noget, jeg altid vil synes er pænt. Et godt eksempel på dette er min sorte Céline-taske, som jeg fandt i Magnolias Luksus 2ndhand. Mørke farver er også altid gode til mine mere vilde ting."

Hvilke accessories pifter du et outfit op med?

"Smykker og tasker. Når jeg har smykker på, kan jeg ikke selv lade være med at kigge på dem. Det er noget eventyrligt over farverne og facetterne, der glitrer og glimter. Det er et helt univers for sig, og jeg synes nemt, at man kan skabe et personligt udtryk ved at mikse forskellige smykker. Derudover elsker jeg tasker, som gerne må være anderledes, som fx min gule clutch fra Chanel."Hunden LondonBord fra IKEA og lysestager fra Rosmosegaard. Sølvlysestagen er en gave, som Adelaide fik af sine forældre, da hun blev færdig som psykoterapeut, og vasen er et arvestykke.

Hvor finder du inspiration til din bolig?

"Min mor er min inspiration. Hun arbejder med at indrette i udlandet og herhjemme, og så har hun butikken Vivre Indretning i Hellerup, som sælger interiør med fokus på køkkener. Hun er god til at skabe et univers, der er anderledes, personligt og vedvarende, og så mikser hun det moderne med det antikke."

Hvor køber du ting til din bolig?

"Når jeg er i Frankrig med min familie, kører jeg rundt sammen med min mor til forskellige antikmarkeder. Herhjemme finder jeg ting i min mors forretning og Green Square, og så er IKEA gode til det, som er oppe i tiden. Jeg er stadig ung og kommer nok ikke til at bo i denne her lejlighed for altid. Derfor kan man finde ting i IKEA, som passer ind her og nu, og som man ikke er bange for går i stykker."De to høje kunstfigurer er arvestykker, fuglen er fra et antikmarked, og vasen er fra Rosmosegaard.

Beskriv dit hjem?

"Lejligheden er i to plan og en del af et gammelt hus fra 1700-tallet. I gamle dage havde kongen en flugtvej, som gik fra Christiansborg og hen til vores kælder, som dog er lukket til i dag. Da jeg og min kæreste flyttede ind, var vi bevidste om at indrette det med ting, der passer til lejligheden. Derfor har vi prøvet at bevare dens charme og sørget for at fremhæve væggene ved ikke at hænge ting op på dem. Der er en del mørkt interiør som vores stole, bordet og lamperne, som giver en kontrast til alt træet og de mange lyse flader."

Hvad er din seneste investering til boligen?

"Det er spisebordet og stolene fra Københavns Møbelsnedkeri. En af fyrene, der arbejder der, havde til sin svendeprøve lavet stolene, som jeg fandt gemt væk ude på lageret, helt støvet til. Da jeg så dem, vidste jeg, at det var dem, jeg ville have, så han satte dem i stand og satte messinggreb på."Sølvskålene med farvet emalje er arvestykker fra Adelaides farmor og farfar, kanden og sukkerskålen er fra Frankrig, og tasken fra Prada er fundet i secondhandbutikken Magnolias Luksus 2ndhand

Hvilken ting skiller ud dig aldrig af med?

"Mine tekander. Dem samler jeg på, og jeg synes, det er hyggeligt at få te og et stykke ristet brød om eftermiddagen. Jeg kan godt lide tanken om at vælge en kande alt efter humør og vind og vejr. Jeg synes, det er fascinerende, hvor mange forskellige af slagsen der er, og hvor meget kreativitet og god fantasi, der ligger bag dem. Jeg ville ønske, jeg havde en hel hylde til dem, men i øjeblikket må jeg kun have to fremme ad gangen for min kæreste.""Jeg samler på Chanel-neglelakker, så når de nye sæsonfarver kommer i butikkerne, er det om at være hurtig"T.V: Ude på terrassen i jakke fra Topshop, kjole fra Alice + Olivia og øreringe fra Poggi Paris hos Bach Copenhagen

T.H: "Zara er gode til at lave sko, som er moderne, og som ikke koster kassen. Det er nemt lige at smutte forbi en fredag eftermiddag, inden man skal ud"

Hvad er dit seneste køb?

"En rød kjole med hjerter fra Alice + Olivia hos Bach Copenhagen. Den er eventyrlig og anderledes med noget useriøst og feminint over sig."

Hvad er dit næste køb?

"Et par gummisko. Jeg har ikke nogen, og nu har de været moderne et par år, og jeg har stadigvæk ikke fået dem købt."T.H: Fadet er et arvestykke fra Adelaides farmor, der plejede at servere nødder på det, når de skulle have drinks

T.V: Favoritduftene er fra Creed

Hvad er dit mest ekstravagante køb?

"Hele min smykkekollektion."

Hvad skiller du dig aldrig af med?

"Mine smykker – fordi det er nogle, jeg selv har kreeret, og der er så mange historier og minder i dem. Jeg glæder mig til en dag at kunne give dem videre til mine børn og børnebørn."

Hvad kunne du aldrig finde på at iføre dig?

"Strømper i sandaler – det er usexet."

Hvad er dit mest kiksede køb?

"Jeg har et par Burberry-gummisko, som jeg købte for mange år tilbage. Dem har jeg aldrig haft på. Jeg føler mig ikke godt tilpas i dem – der er jo ikke hæl på."T.V: Kjole fra Stasia og gul clutch fra Chanel, som Adelaide købte i New York i 2011 på en ferie med sin mor og søster.

T.H: "Jeg elsker sæt, der matcher – det er underspillet og elegant." Sæt fra Topshop, taske fra Céline, fundet i Magnolias Luksus 2ndhand, og armbånd fra & Other Stories

Hvem er din danske yndlingsdesigner?

"Stasia, som er min faster."

Hvem er din udenlandske yndlingsdesigner?

"Carven er god til print og mønstre, og No.21 laver nogle fede trøjer, som er afslappede i udtrykket, men som alligevel kan pifte et hverdagsoutfit op."

Hvad mangler du altid i dit klædeskab?

"Kjoler – jeg ville ønske, jeg havde en ny at tage på hver fredag."

Hvor shopper du herhjemme?

"Hos Bach Copenhagen, Stasia, Topshop og Acne Archive."

Hvor shopper du i udlandet?

"Matches, Dover Street Market og Topshop i London. Sidstnævnte kan jeg bruge flere timer i. De er virkelig gode til at lave sæt og ting med print og farver."T.V. Billedet er af Boye Willumsen, som Adelaide har arvet af sin farfar og farmor. Marni-tasken er købt i Holly Golightly, skoene er fra KG Kurt Geiger, og ringene er eget design

T.H. Grøn vintagepels i farvet kanin og grå frakke med pels fra Inès & Maréchal hos Bach CopenhagenT.H: Adelaide i smuk kjole fra Theia hos Bach Copenhagen – skoene er fra Zara, og smykkerne er Adelaides eget design

T.V: Stolen er fra Københavns Møbelsnedkeri, og nattøjet er fra bl.a. H&M

Bukser med print fra Topshop og Zara. De runde solbriller er fra hhv. Topshop, Prada, The Row og Topshop. "Runde briller passer mig bedst og er flippede på den fede måde"

SE OGSÅ på Eurowoman.dk: "Jeg har mest af min kærestes tøj i skabet"

SE OGSÅ på Altfordamerne.dk: Sådan får du looket fra catwalken på budget