Eurowoman var med under modeugen i Milano, da de store internationale modehuse viste deres SS15-kollektioner frem. Her har vi samlet nogle af de største tendenser, som du skal holde øje med.
Gucci, Alberta Ferretti, Etro
70´erne
Det Italienske modehus Gucci byder næste sommer på en gennemført og glamourøs 70´er-inspireret kollektion. Lad dig inspirere af stilen og iklæd dig hvide blondekjoler, kassebukser, blomstrede skjorter og farverige tørklæder.
Fendi, Marni, Max Mara
Botaniskhave
Er du vild med blomster, kan du godt glæde dig til næste sommer, hvor catwalken står i fuldt flor. Brug de blomstrede mønstre som en detalje i dit outfit eller gå hele vejen og klæd dig i blomster fra top til tå.
Roberto Cavalli, Prada, No. 21
Brokade
Prada har for alvor kastet sig over de smukke og dekorative brokadestoffer og byder på fine patchworkkapper i forskellige farver og brokadestoffer. No21 og Roberto Cavalli byder på en mere enkel og afdæmpet version af stilen med feminine kjoler.
Dolce & Gabbana, Gucci, Roberto Cavalli
Denim
Denim er en evig klassiker i modebilledet og til SS15 har designerne igen kastet sig over det slidstærke materiale. Gå efter de mere 70'er-inspirerede kimonokjoler som set hos Gucci eller kast dig over en af de mere frække versioner med påsatte similisten som hos Dolce & Gabbana.
Emilio Pucci, Etro, Alberta Ferretti
Frynser
Frynser er ikke til at komme udenom når vi træder ind i foråret 2015, og de sås på både kapper, kjoler og bukser hos modehuse som Etro og Alberta Ferreti under SS15-modeugen. Hvis du ikke er til et helt frynselook så nøjes blot med en taske eller et par støvler med frynser og tilfør dit look et strejf af western.
Gucci, Marni, MSGM
Japan
Marni byder på et smukt minimalistisk karateinspireret outfit i sort og hvidt med kraftigt bælte, mens Gucci byder på en mere farvestrålende version af stilen med mønstrede silkekimonoer og matchende bukser.
Bottega Veneta, No 21, Sportmax
Knuder
Designerne er gået amok i knuder, og der findes et væld af varianter. Det ses både som en del af designet hos Sportmax på alt fra bluser, kjoler og bukser eller som en mindre effekt på bælte eller et par sko hos No21.