Sommerfornemmelser: Tag på krydstogt
Selvom vi er midt i de koldeste vintermåneder, har de store internationale modehuse allerede for et par måneder siden leveret deres første sommertøj i form af de såkaldte ”Cruise Collections”. Disse kollektioner er oprindeligt lavet til velhavende amerikanere og europære, som i december og januar skal på krydstogt i Stillehavet, Caribien eller Middelhavet. Nu om dage er det slet ikke unormalt at tage en lun ferie – og de dekadente Cruise Collections har måske fået en større berettigelse end nogensinde. Derfor viser moderedaktør Christian Hansen her sine højsommer-favoritter fra ”krydstogts-kollektionerne” midt i den kolde vintertid.
Aloha-shirt anno 2012
Print med reference til Hawaii er en af forårets allerstørste tendenser – og det er ikke mindst takket være Stella McCartney. Hendes version her indfanger hele drømmen om Hawaii og surfer-kulturen, som alle higer efter den kommende sæson. En yderst oplagt Cruise-destination!
"Tag skjorten på til et par smalle chinos i et let og delikat stof for at give et stilrent modspil til skjortens vovede print."
Skjorte fra Stella McCartney til 5.390 kr. Køb den her
Eksklusive silke-chinos
Sæt lidt kulør på hverdagen med de her elegante koralfarvede cigaretbukser fra Chloé. Det sarte silkestof gør at bukserne er super ladylike, samtidig med at de er enormt behagelige at have på. Derfor er bukserne bl.a. perfekte til en varm sommeraften.
"Sæt evt. en fin hvid top til sammen med et par spinkle armbånd for at fuldende det skødesløst lette look."
Bukser Chloé til 4.535 kr. Køb dem her
Diva Shades
Solbriller er et absolut musthave til din samling af accessories, og med de her jadefarvede statement-briller kan en simpel bikini eller en ganske ordinær kjole få kant og attitude. Tyvstart sommeren allerede nu – uanset om du skal på solskinsferie eller ej.
"Skab kontrast til den grønne farve ved at tage et fint rødt silketørklæde om håret og fremhæv samtidig brillernes 60’er-inspirerede look. "
Solbriller fra Diane Von Furstenberg til 1.195 kr. Køb dem her
Strandtaske de luxe
Måske du skulle overveje at forkæle dig selv med en super lækker (strand-) taske? Denne her kan både bruges på stranden eller ved poolen – men samtidig er den så smukt udformet, at den også være en super lækker hverdagstaske. Lad den kaste underspillet glamour over hele din hverdagsgarderobe.
"Den er både rummelig og praktisk – og så vil den opgradere hele samlingen af T-shirts & jeans!"
Taske fra Jimmy Choo til 4.425 kr. Køb den her
Glamour ved poolkanten
Heldigvis er det igen blevet moderne med bling. Og dagen bliver bare lidt mere festlig, når et armbånd som det her får lov at kaste glans over ferie, fest eller hverdag!
"Brug det som kontrast til en denimskjorte og et par chinos – eller lad det være det eneste bling til din sorte cocktailkjole."
Armbånd fra Marc by Marc Jacobs til 855 kr. Køb det her
Statement-sko fra Lanvin
Med de her seje peeptoe-wedges i knald orange skind er der mulighed for at gøre selv det mest almindelige outfit opsigtsvækkende. Træhælen og det skulpturelle udtryk gør skoene super moderne, samtidig med at den skønne orange farve og det lille kig til tæerne gør dem både sommerlige og feminine.
"Både til en kort sommerkjole og et par smalle jeans vil de høje sko vække opsigt – og give dig verdens længste ben!"
Sko fra Lanvin til 9.155 kr. Køb dem her
Chik badedragt
Den super feminine badedragt er designet til at fremhæve dine kvindelige former, da den fungerer som en opstrammende corsage. Nu er det altså muligt at se glamourøs ud selv i dit badetøj. Tag en storskygget strandhat på, og spæd til med gyldent bade-bijouteri – så er du klar til at indtage pool-kanten eller stranden i bedste diva-stil.
"Badedragten i draperet nude stof har tydelige referencer til 1950’ernes pinups. Den er super chik – og gør underværker for din krop. "
Badedragt fra Norma Kamali til 3.155 kr. Køb den her