Styling tip: Få 8 tips til, hvordan du styler striber
Striber er enormt klassiske i sort og hvid, menflere og flere steder bliver der eksperimenteret med striber i forskellige farver som f.eks set hos Dries Van Noten.
Foto: James Cochrane, Kim Weston-Arnold & Louise Veng
Striber ses overalt, både lodret og vandret, tykke og smalle og kan styles på et utal af måder. Her viser vi dig 8 tips til, hvordan striber kan bruges, og hvilket udtryk det skaber.
1. Bolschestriber
Smukke og klassiske bolchestriber holder altid. Her holdes det i simple nuancer og sammen med båndet om livet skaber det et feminint og girly udtryk.
2. Emporio Armani
De brede striber giver det pæne klassiske udtryk, et sporty twist og skaber en god balance i outfittet.
3. Valentino
De klassiske sort/hvide striber er her blevet opgraderet i form af pels. Det gør udtrykket mere levende og sjovt. Brug en bælte i taljen for at fremhæve de kvindelige former. Et simpelt outfit, der har mange enormt fine detaljer. Accessories kan gøre en hel del ved det samlede indtryk.
4. Sonia Rykiel
Viser os et mere råt og sporty udtryk, med et fuldt look af striber - på det nedtonede måde. Hold dig til de mørke nuancer, hvis ikke at du vil vække for meget opsigt.
5. Klassiske striber
Annonse
Less is more! Altid seje Pernille Teisbæk bruger her den klassiske stribede strik med en højtaljet nederdel, som skaber et afslappet og cool udtryk. Vi er vilde med det monokrome udtryk.
6. Dries Van Noten
Mix and match. Spring ud i det og miks striber i forskellige materialer og farver. Dries Van Noten bruger striberne både vandret og lodret i forskellige størrelser og farver i samme look. Spring ud i det og sammensæt forskellige striber.
7. Striber med et twist
Alexa Chung bruger her de sorte og røde striber som en kontrast til den stramme grå nederdel. Det bryder det meget klassiske look og skaber et cool twist – også i form af seje accessories.
8. Louis Vuitton
Her ses striberne igen både lodret og vandret, her giver det noget kant til det mere feminine udtryk.