Vinder af ’Din Modebutik 2014’ i København: Det har vi brugt præmien til

Vinder af ’Din Modebutik 2014’ i København: Det har vi brugt præmien til

Med en titel som 'Din modebutik 2014' og en præmie på 25.000 blev STRØM i Hellerup Københavns vinder, og det skulle fejres med champagne og chokolade til kunderne. Det fortæller butiksbestyrer Karina Harboe Laursen, som vi har bedt om at fortælle mere om, hvordan det var at vinde den ærefulde pris, og hvad præmien gik til.

I vandt 25.000 kroner til STRØM, hvad brugte I pengene på?

Vi havde fra starten planlagt at bruge pengene på at udvikle vores kundeclub. Vi er stadig i fuld gang med at gøre platformen og hele kundeclub-oplevelsen helt færdig. Vi håber, at vi inden for en relativ kort periode kan lancere den for vores kunder.

Hvordan har I oplevet jeres kunder reagere på, at I vandt prisen 'Din modebutik 2014'.

Vores kunder reagerede enormt positivt, og ønskede os tillykke. Generelt var de rigtig glade på vores vegne. Det var også med til, at gøre det hele til en super dejlig oplevelse.

Har det øget jeres kundestrøm, at I har vundet prisen som 'Din modebutik 2014'?

I tiden efter vi vandt prisen, har vi helt klart oplevet en yderligere positiv vækst i butikkerne og på vores webshop. Vi fornemmede også at mange nye kunder kom til. Vi er bestemt overbevist om, at prisen har haft en positiv effekt på vores kundestrøm.

Hvordan har I takket jeres kunder for den opbakning, der har vist jer ved først at nominere jer, og siden stemt på jer og kåret jer som vinder?

Vi fejrede prisoverrækkelsen med vores kunder, ved at servere champagne og chokolade til dem på dagen. Og generelt takkede vi alle vores kunder personligt for opbakningen, når de var inde i butikken. Og til slut sendte vi et nyhedsbrev ud, hvor vi valgte at fortælle vores kunder, hvor taknemmelige vi var for, at de havde stemt på os.

Har du et godt råd til de butikker, der gerne vil nomineres til 'Din modebutk 2015'?

Helt overordnet set, handler det om at have et godt forhold til ens kunder i dagligdagen og yde en god service. På netop den måde, får du dine kunder til at støtte op om dig. Når selve nomineringen og konkurrencen er i gang, oplevede vi en super positiv effekt, af at bruge de forskellige sociale medier, til at oplyse om nomineringen og konkurrencen. Vi gjorde meget ud at udsende nyhedsbreve og poste indlæg på facebook og instagram, og vi kunne mærke at vores kunder synes det var spændende og viste os et kæmpe engagement. Det var super dejligt og sjovt at opleve den opbakning.

Vær med til at kåre 'Din modebutik 2015' her

Se hvem sidste års vindere blev her.

Fakta

- Sidste år afholdte ALT for damerne i samarbejde med M.F.K's Almene Fond for første gang konkurrencen 'Din Modebutik 2014'. Det blev med over 12.000 stemmer og mange nominerede lokale modebutikker en kæmpe succes. I år gør vi det igen. De nominerede butikker deltager i konkurrencen om 25.000 kroner i hver af de fire landsdele; Sjælland, København, Jylland og Fyn & Øerne.

- Sidste års vindere kan ikke deltage i konkurrencen i år.

- Pengene, vinderbutikkerne modtager, skal bruges på forbedringer af butikkens rammer (eksempelvis skilte g interiør), større synlighed på internettet (eksempelvis webshop eller online marketing) eller nye og generel markedsføring.

- Deltag på ALTfordamerne.dk/modebutik2015.