Weekday indgår samarbejde med RFSU.

Weekday indgår nyt samarbejde

Den populære svenske highstreetkæde Weekday går til kamp for de unges sundhed. Brandet har allieret sig med svenske RFSU, som blandt andet producerer kondomer og oplyser om sex, om at få unge til at beskytte sig selv bedre, når de dyrker sex.

Samarbejdet mellem Weekday og RFSU er indgået under sloganet "Be Carefree – Not Careless, always keep a condom in your fifth pocket".

Det betyder, at der fra i dag og to uger frem vil blive doneret 20 procent af overskuddet til RFSUs arbejde, hvis du køber et par jeans hos Weekday. Samarbejdet har de indgået ud fra tanken om, at det er ligegyldigt, hvor længe eller hvordan du kender din sexpartner, hvis du holder af ham, beskytter du ham – med gummi.

Fidusen ved samarbejdet mellem de to brands virker oplagt. Ifølge en undersøgelse RFSU lavede sidste år, har 75 procent af de ca. 4.000 adspurgte i nordiske lande dyrket ubeskyttet sex. 30 procent af de unge mellem 21-35 år i Danmark dyrker ubeskyttet sex, og Weekdays unge målgruppe taget i betragtning, må det formodes, at den rammer plet.

I anledning af kampagnen har den svenske instruktør Christian Larson instrueret en fin, fræk video med budskabet, som du kan se her:

DELTAG I KONKURRENCE OM 5 PAR JEANS FRA WEEKDAY

LÆS OGSÅ: Les Deux udvider med pigekollektion