-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Yves Saint Laurent kommer på dansk auktion
En helt unik samling af personlige værker og gaver fra kunstneren går til højest bydende.
Auktionsfirmaet Bruun Rasmussen har en helt særlig auktion at afholde i slutningen af september, hvor en håndfuld værker og personlige skitser af selveste Yves Saint Laurent kommer under hammeren.
Det drejer sig om en unik samling af gaver, Yves forærede en ven og tidligere fotomodel i 80'erne og 90'erne.
"I den unikke samling af modeskaberens skitser, collager, signerede bøger, fotografier og smykker får man et særligt indblik i hans sprudlende kreativitet – både som designer, forfatter og kunstner," skriver Lærke Bøgh, bogekspert hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i en pressemeddelelse om samlingen.
I alt kommer 10 forskellige genstande og samlinger under hammeren d. 23. september hos Bruun Rasmussen i Bredgade og udstilles til eftersyn d. 10.-14. september i Bruun Rasmussen lokaler i København på Baltikavej 10.
Saint Laurent startede sin karriere som designer hos Dior, og sidenhen blev han kendt for at introducere smokingen og safarijakken til det kvindelige marked i eget navn. I 2012 overtog Hedi Slimane chefstolen for YSL, der fik navnet Saint Laurent i stedet.
De seneste par år har flere film om modeskaberen givet deres bidrag til fortællingen om den visionære dreng fra Algeriet; YSL: L'amour four', spillefilmen 'Yves Saint Laurent' og senest 'Saint Laurent', der går i biografen nu.
Halskæde med tre vedhæng med indgraveret årstal 1987, 1988 og 1989.
Skitse tegnet i bogen Yves Saint Laurent et la théâtre.
Samling af 26 skitser og pailletbesat mus. Samlet vurdering 15.000-20.000 kroner.
Silketørklæde, vurderet til 5.000 kroner.
Se hele samlingen, der skal bortauktioneres her.
LÆS OGSÅ: Derfor holder denne påstand om Saint Laurent ikke
LÆS OGSÅ: Denne uge lander H&M's nye Studio-kollektion
LÆS OGSÅ: Eos-læbepomade er sundhedsskadelig advarer Miljøstyrelsen