Pernille Blume til "Sport" 2024, Boxen Herning
Foto: Henrik R. Petersen
Pernille Blume scorer stort job: Tager springet ind i bestyrelsen
Nu starter et nyt kapitel uden for bassinet, når Pernille Blume træder ind i bestyrelsen.
Den tidligere professionelle svømmer Pernille Blume, 31, stoppede sin karriere tilbage i efteråret 2022. Siden da har OL-guldvinderen ikke helt kunnet slippe svømning helt, men er i stedet hoppet op af bassinet og ind i kommentatorboksen, da hun var kommentator på TV 2 under VM i Japan i 2023.
I januar 2025 blev Pernille optaget i Hall of Fame som den yngste dansker nogensinde. Den famøse klub hylder ikke længere aktive elite atleter, som har givet danskerne uforglemmelige sportsøjeblikke.
Artiklen fortsætter under videoen:
LÆS OGSÅ: Afsløring: Sådan vælger parrene deres jobs i “Først til verdens ende”
I dag er årets kongres i det internationale forbund, World Aquatics, blevet afholdt i forbindelse med verdensmesterskaberne i Singapore, som i skrivende stund er i fuld gang.
På dagsordenen var flere vigtige emner, herunder valget af et nyt medlem til bestyrelsen, og her blev det den tidligere danske topatlet Pernille Blume, skriver SvømDanmark.
— Jeg er utrolig glad og beæret over at være blevet valgt ind i World Aquatics’ bureau. Det betyder meget for mig fortsat at kunne bidrage til sporten på højeste niveau og samtidig bevare forbindelsen til mine rødder, fortæller Pernille og tilføjer:
— Svømning har formet mig som menneske, og det er en stor gave nu at få en ny indgangsvinkel til sporten, hvor jeg både kan lære og bidrage. Jeg glæder mig til at bruge mine erfaringer som atlet til at skabe udvikling og værdi i et internationalt idrætspolitisk rum de næste fire år.
Pernille fortsætter sin indflydelse i svømmeverdenen nu som nyvalgt medlem af World Aquatics bestyrelse.