Anna Seneca og Simon Rihan "Paradise Hotel"
Foto: Janus Nielsen & Lars E. Andreasen
Derfor gik Anna amok på hotellet: Taler ikke sammen i dag
Finalen står for døren, og alligevel koger stemningen over, da den sidste fest på "Paradise Hotel" eksploderer i drama.
Hotellets sidste fest endte i drama, og denne gang var det Anna Seneca, der forlod aftenen følelsesmæssigt ramt. Hun var skuffet over Simon, som ikke gav hende den opmærksomhed, hun havde håbet på – og ifølge Anna havde følelsen flere årsager.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Det var en kulmination af alt. Jeg var træt af spillet, drænet følelsesmæssigt, og samtidig havde jeg stadig mulighed for at vinde. Det hele kulminerede til festen, fordi Simon slet ikke ville være sammen med mig, fortæller Anna til Realityportalen.
Situationen blev ikke nemmere af, at Simon ifølge Anna havde været sammen med en anden deltager.
– Det gjorde ondt, fordi han igennem hele spillet havde været min partner. Og samme aften får jeg jo at vide, at han har været sammen med Nadine – noget de begge to flere gange havde sagt, at de ikke havde. Og når jeg så først blev rigtig ked af det, så havde jeg endnu mere brug for, at Simon kom og var der for mig, men han gjorde det modsatte, siger hun.
Som hun forklarer, blev det hele på et tidspunkt for meget.
– Jeg ville faktisk bare gerne hjem på det tidspunkt. Jeg vidste ikke, hvad der var op og ned mere.
Forelsket i Simon
Selvom følelserne kogte over under opholdet, understreger Anna, at romantiske følelser ikke var på spil.
– Jeg var ikke forelsket i Simon. Det har jeg aldrig været. Men han var min tryghed i Mexico, og min relation til ham kontra alle de andre var noget helt andet og usammenligneligt.
Ifølge Anna er relationen mellem hende og Simon også ændret i dag. Selvom fans måske har set dem sammen på sociale medier tidligere, er det ikke ensbetydende med, at relationen fortsætter.
– Vi talte det hele ud, efter vi kom hjem. Men det har jeg desværre fundet ud af nu har været løgn på løgn, som han har fyret af til mig. Vi har ikke længere en relation, afslutter hun.
Realityportalen har været i kontakt med Simon, der giver sin egen korte version af sagen.
– Vi har en fin relation i dag. Jeg blev træt af hende dernede, og hun havde lige bollet med Karl, så jeg forstod ikke, hvorfor hun tiggede om min opmærksomhed, lyder det fra ham.