Person smiler på rød løber foran serieplakat.
Sean Bornkessel til premiere på "Elitedanserne"

Har Sean Bornkessel fået en kæreste? Nu svarer han

Paradisoen har tidligere haft svært ved at finde kærligheden. Nu fortæller han, om det endelig er lykkes ham.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Solnedgange, sandstrande, sjusser – og indimellem en smuk kvinde.

Sådan har det set ud på Sean Bornkessels Instagram-profil siden nytår, hvor han har hygget sig på en lang ferie i Thailand, mens vi andre har skrabet sne og stået i kø for at få fastelavnsboller.

Artiklen fortsætter under videoen...

Selvom hans flotte billeder nok har fået mange til at drømme sig væk under varmere himmeltstrøg, er det dog særligt en kvindelig skikkelse på et par af billederne, der har fået opmærksomheden – og naturligvis sat gang i rygtemøllen, der lyder på, om han mon har fået sig en kæreste.

Nu er "Paradise Hotel"-vinderen atter vendt retur til Danmark, og da HER&NU talte med ham til premieren på DR-dokumentaren "Elitedanserne" mandag aften, svarede han på spørgsmålet.

– Nej. Desværre. Vi var tre venner afsted og hyggede mega meget. Men jeg håber da at finde kærligheden, lød det fra den 25-årige tømrer, der understregede, at han aktivt prøver på at finde den eneste ene.

I forbindelse med, at Sean vandt sæson 21 af "Paradise Hotel" sammen med Christel Trubka sidste år, kom han med et bud på, hvorfor han generelt har svært ved at finde en kæreste.

– Den er hård at sige, men det føles som om, at når man er et ansigt udadtil, så er det sværere at finde en, der kan lide din personlighed og ikke dit ansigt, sagde Sean, der heller ikke kunne finde sin udkårne blandt de kvindelige paradisoer på hotellet.

– Alle pigerne var super søde, det er ikke det. Jeg tror bare ikke, det er den type, jeg gerne vil stifte noget større med.