Bente Klarlund: "Vi skal tage magten over vores egen krop"

De er i bedste fald morsomme. I værste fald skygger de for de ægte, evidensbaserede anbefalinger, mener hun. Næ, i stedet for at bede kvinder om at sidde overskrævs på en gryde med varmt vand og steame deres underliv, er Bente Klarlund tilhænger af mere klassiske veje til at få en sund krop. Helt præcist har hun defineret 10 råd, der gør dig yngre med årene. Og dem vil hun rigtig gerne dele ud af.

Kaffe med skummetmælk

Tunge grå skyer hænger lavt på himlen, da vi mødes på Gråbrødretorv efter Bente Klarlunds ønske. Hun bor nemlig på pladsen med de mange caféer, der har lige så travlt ved frokosttid, som Bente har i sit arbejdsliv.

Hun er forsinket til vores aftale, så hun ankommer småløbende på trods af de høje stiletter. Det kraftige lyse hår hænger løst over de ranke skuldre, de røde negle er lakeret til perfektion, og huden i ansigtet er så fin og glat. Om Bente Klarlund, der netop fyldt 64 år, ser yngre ud af andre årsager end at følge sine egne 10 leveråd, kommer vi tilbage til. Hun stråler i hvert fald i stor kontrast til de mørke skyer.

"Jeg står op omkring kl. 5 hver morgen, så jeg kan nå at løbe. Det bliver til 5-6 km til lyden af skønlitteratur, og i weekenden går jeg ude i naturen. Morgenmaden skipper jeg – til manges store overraskelse – og hvis jeg er i et arbejdsflow, kasserer jeg også frokosten. I stedet drikker jeg rigtig mange kopper kaffe, som jeg foretrækker med et skvæt skummetmælk i."

I dag mødes vi dog over varm kakao, og på bordet ved siden af de dampende kopper ligger Bente Klarlunds nyeste bog ”Yngre med årene”. Endnu en bog, der skal guide til mindre sygdom og et længere liv.

Hvad kan denne bog, som de eksisterende på hylderne ikke allerede kan?

"Jeg er opmærksom på, at jeg taler ind i en strøm af sundhedsbøger- og budskaber, som ikke altid er evidensbaseret, men mere kommercielt dirigeret eller popstyret, som jeg kalder det. Jeg er læge og forsker, så når jeg udtaler mig, er der videnskabelig evidens bag. Jeg er et kendt ansigt i branchen, så det er selvfølgelig et formidlingstrick, når jeg bruger mig selv, men der er så meget information om sundhed, der svømmer rundt derude, så bogen skal uddybe forskningen og hjælpe med at sortere og prioritere, da noget er væsentligt vigtigere at have fokus på end andet."

I bogen giver Bente Klarlund sine 10 bedste råd til at øge sandsynligheden for et langt liv med mindre sygdom. Deriblandt er KRAM-faktorerne – kost, rygning, alkohol, motion – som hun var med til at opfinde nogle år tilbage, og ifølge lægen er de stadig kernen, når vi taler sundhed, da de kan give 14 års mere liv uden sygdom.

"Det absolut bedste, man kan gøre for sin sundhed, er at kvitte cigaretterne, for vi ved, hvor skadeligt rygning er for kroppen. Punktum. Der er faktisk ikke særligt mange, der begynder at ryge efter, de er fyldt 20 år, så der burde komme noget lovgivning på banen, der gør det vanskeligt for børn og unge at få adgang til cigaretter, det har de f.eks. rigtig gode resultater med i Norge. Dernæst skal man bevæge sig hver dag og huske at dyrke sin familie og venner.

Lever du selv efter dine 10 råd?

"De 10 råd er udgangspunktet for min egen livsstil, men jeg plejer at sige, at hvis man vil være sund, så skal man gøre, som jeg siger, og ikke hvad jeg gør. Jeg sover alt for lidt og langtfra de syv timer i gennemsnit, som jeg anbefaler, og så drikker jeg nok også for meget rødvin. Jeg skal i hvert fald have et glas hver aften, og nogle gange bliver det også til mere. Det giver mig glæde, afslapning og livsværdi. Hvis jeg levede for helligt, så ville jeg køre sur i det og måske ende med at give op på det hele. Derfor er min anbefaling ikke, at man skal gå all in på de 10 råd. Det er bedre at starte med at implementere nogle enkelte sundhedsvaner, og så vil de fleste opleve, at de efterhånden får et overskud til at bygge mere på."   

Læs også: Charlotte Bircow: ”Jeg har lært mig selv, at jeg også på dage, hvor jeg ikke gider, skal lette rumpetten”

Mere fokus på mental sundhed

Bente Klarlund har forsket i sundhed i mange år, og med tiden har hun fået et mere holistisk billede på sundhed. Undervejs i bogens tilblivelse er der også dukket nye ting op, hun ikke tidligere har overvejet i sit arbejde.

"Det har virkelig overrasket mig, hvor stor en sammenhæng der er mellem det fysiske og mentale. Det er ikke nyt, at et menneskes fysiske sundhed påvirker det mentale, men det, der virkelig er gået op for mig med den her bog, er, at hvis man har det mentalt godt og føler livskvalitet, så er det meget nemmere at følge de klassiske livsstilsråd. Det hænger blandt andet sammen med, at når du dyrker din familie og venner, så får du følelsen af, at der er nogen, der har brug for dig, så du er nødt til at holde dig sund og passe på dig selv, og det kan være foryngende. Sådan har jeg ikke set på det før, men der er virkelig en sammenhæng."    

Hvad kan ellers påvirke vores mentale sundhed?

"At kigge udover sin egen næsetip. Jeg tror, at vi vil finde ud af, hvor ekstremt usundt det er for især unge mennesker at være afhængig af sociale medier, hvor det handler om anerkendelse i form af likes. De sociale medier giver et helt forvrænget billede af, hvordan man skal se ud, og for nogle kan det blive til en ekstrem selvoptagethed og besættelse af deres ydre", fortæller Bente Klarlund og fortsætter:

"Jeg har også fundet ud af, hvor stor en betydning ens indstilling til livet har. En negativ indstilling for eksempel i form af pessimisme eller mistillid overfor andre, kan påvirke til en hurtigere biologisk aldring. Er man pessimistisk, kan det stresse kroppen, og det smitter af på livsstilen, da man bliver opgivende. Optimisme, derimod, nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme, så man kan faktisk forlænge sin levetid med positive tanker. Hvis nogle havde sagt det til mig for nogle år siden, så havde jeg tænkt, at det var noget pjat."

Videnskaben i en poppet branche

Ifølge Bente Klarlund er sundhed ofte blevet forbundet med mad og slankekure, men hun oplever, at der med tiden er kommet flere farver på sundhedspaletten, og at vi begynder at få et mere holistisk syn på sundhed. Selvom lægen ser det som noget positivt, mener hun også, at det har den konsekvens, at der er en branche, der tjener fedt på at promovere sundhedstrends, hvis virkning er tvivlsom.

"Nogle af de her sundhedstrends er nærmest morsomme. Det er jo meget specifikke råd, som da det for eksempel blev en trend at drikke en halv liter sellerijuice hver morgen. Det er et quickfix, og det bliver man ikke sund af på lang sigt. De fleste trends er hverken farlige eller usunde, det er bare et forkert sted at lægge sit fokus. Som forbruger er det vigtigt at være opmærksom på, at der i langt de fleste tilfælde ikke er nogen videnskab at læne sig op ad. Ofte vil det være totalt spild af penge."

I sin nye bog nævner Bente Klarlund blandt andet skuespilleren Gwyneth Paltrow og hendes verdensberømte sundhedssite Goop, der er kendt for at indeholde ekstreme sundhedstrends, men som alligevel har rigtig mange læsere.

"Det er skræmmende, at der er flere, der vil følge sundhedsråd fra en skuespiller end fra WHO. Selvom det ikke er skadeligt, så er det bekymrede, hvis det fjerner fokus fra de sundhedsråd, som WHO anbefaler, som har en betydning for vores levetid. Jeg forstår godt, at det er let at blive tiltrukket af, fordi Goop og lignende sites er mere glamourøse, og vi vil jo gerne ligne de skuespillere og influencere, der bruges til at reklamere. Vi må bare ikke glemme, at det er en rigtig stærk økonomisk industri, der står bag", siger Bente Klarlund og fortsætter:

"Forbrugerne skal forholde sig kritisk, men en skrappere lovgivning på området vil også kunne undgå at lokke folk til at købe unødvendige ting. Vi ser det med kosttilskud, der lover det ene og det andet, men er du rask og lever et sundt liv, så er der ingen grund til at tage kosttilskud."

Læs også: Christel Pixi: ”Indtagelse af mad må aldrig blive syndefuldt”

Forfængelighed kan være sundt

Hvorfor er det, at vi som forbrugere drages af produkter, behandlinger og trends, der lover noget nær evig ungdom?

"Det er attraktivt at se ung ud, og så tror folk faktisk også, at man er både sund og klog, hvis man ser yngre ud. Vi ved også, at man lever længere, så det er svært at finde fordele ved at have et ældre udseende."

Har du selv fået gjort noget ved din krop for at se yngre ud?

"Ej, det behøver vi ikke at snakke om, ha ha. Jeg skal da gerne indrømme, at jeg er forfængelig, så jeg får farvet mit hår, og jeg har da også fået lavet lidt i den milde ende, men det er altså ikke ret meget", siger Bente Klarlund.

Men sundhed og skønhed er altså forbundet?

"Det er i høj grad forfængelighed, der binder de to ting sammen. Motionerer du for at være slank eller få muskler, så har det den dobbelteffekt, at det vil styrke dit kredsløb og stofskifte, og hvis du ikke ryger, fordi du vil undgå rynker og tyndt hår, så kommer det af forfængelighed, men den afsmittende effekt er positiv for din sundhed.

Forfængelige folk har også en tendens til at få bedre jobs og en højere løn, men der skal selvfølgelig være en balance, for der eksisterer nogle usunde skønhedsidealer i vores samfund. Det kommer især til udtryk ved vores opfattelse af kvindekroppen, der helst skal være åletynd, men det er langtfra sundt for hverken kroppen eller hovedet. Det er på tide, at vi kvinder tager magten over vores egen krop og over, hvordan vi vil se ud i stedet for at lade os styre af, hvad de sociale medier dikterer." 

"Sociale medier handler meget om selviscenesættelse og anerkendelse fra andre, og det kan man ikke kontrollere. Det er meget skrøbeligt, hvis ens humør bliver påvirket af likes, og så er det svært at være glad og stærk mentalt. Vi ser i højere grad stress, angst og depression hos især unge kvinder, så det skal der et større fokus på, og det er en tendens, som blandt andet forskningen skal hjælpe os med at forstå. Så uden at have eksisterende forskning bag mig, så tror jeg, at vi vil finde ud af, at det kan være sundhedsskadeligt f.eks. at arbejde med sociale medier som influencer, hvor ens forretning er afhængig af likes og anerkendelse for indholdet, der ofte er billeder af dem selv, for at kunne løbe rundt."

Fremtidens forskning

Hvad vil forskningen ellers vise i forhold til sociale medier og skærmtid og, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af?

"Der er allerede forskning, der viser, at sidder man foran en skærm otte timer om dagen, så skal der en hel times motion til for at neutralisere farligheden. Så det er et stort problem, at vi er så stillesiddende."

Bente Klarlund fortæller, at man i lægeverdenen i højere grad ser stress, angst og depression hos især unge kvinder, og det skal forskningen hjælpe med at forstå, så den kedelige tendens kan blive brudt. Hun mener, at sociale medier bærer en stor del af ansvaret, og derfor kan forkert brug af disse være sundhedsskadeligt. Når vi ser på fremtiden i et sundhedsperspektiv, kan vi heller ikke undgå at snakke om Covid-19.

Bente Klarlund blev selv ramt af coronavirussen tilbage i april, men udover de kendte symptomer, så har sygdommen ikke haft yderligere bivirkninger for hende. Hun var kun mildt ramt. Hun mener dog, at Covid-19 kan have store konsekvenser for vores sundhed – konsekvenser, som vil ramme mange mennesker.

"Det er især isolationen, som mange har været og er i, der er dybt bekymrende. Vi ved, at det kan give angst, stress og i værste tilfælde depression at være ensom. For nogle fylder angsten for at blive ramt af sygdommen også meget. Covid-19 har heldigvis også ført noget positivt med sig. Nogle af dem, især unge og andre skrøbelige mennesker, der har sat sig for at hjælpe andre i denne svære tid, har fået det meget bedre mentalt, fordi de pludselig udretter noget, der er større end dem selv. De gør en forskel, og det har måske en større betydning for lige netop deres sundhed end noget andet", slutter Bente Klarlund.