Lungerne
Når du griner, lukkes strubehovedet delvist, hvilket gør, at du siger "sjove" lyde, når luften presses ud af lungerne. Derudover betyder det også, at du har sværere ved at få luft, hvilket kan få dig til at gispe og føre til, at du bliver rød i hovedet.
Musklerne
I ansigtet strækkes 15 forskellige muskler, ligesom også musklerne i maveregionen bliver aktiveret. Resten af kroppens muskler bliver derimod svagere, hvilket for eksempel kan gøre det sværere at gå lige, når du griner meget.
Hormoner
Når du griner, udløser du endorfiner, hvilket blandt andet kan betyde, at din smertetærskel øges. Derudover kan grin også nedsætte produktionen er kortisol og dermed virke lindrende på stress og depression.
LÆS OGSÅ: Sådan får du en sund mor-krop i 6 trin
Blodomløb
Når det kommer til fjernsyn, er det tilsyneladende bedre for blodomløbet at se noget muntert. Da forskere fra University of Maryland studerede blodårerne på folk, der havde set henholdsvis dramaer og komedier, viste det sig, at blodårerne på folk, der havde set komedier, fungerede normalt, mens årerne hos dem, der havde set dramaer, i højere grad var spændt op, hvilket begrænsede blodgennemstrømningen.
Vægt
Nej, du kan nok ikke grine dig slank. Men lidt kalorier forbruger du da, når du griner. En undersøgelse viser, at det drejer sig om 50 kalorier per 10-15 minutters grin.
Blodsukker
Måske kan et godt grin også sænke dit blodsukker. I et studie satte man 19 folk med diabetes til at spise, hvorefter man bad dem overvære en trættende forelæsning. Dagen efter gentog man seancen, men nu skulle de i stedet se en komedie. Resultatet? Folk havde lavere blodsukkerniveauer efter at have set komedien.
Følelser
Latter er noget, du gør, når du har det godt, der hvor du er (hvis det altså er den ægte af slagsen), derfor er det også med til at styrke din forbindelse til dem, du er sammen med. Hjernen reagerer i øvrigt automatisk på latter og smil, når du trækker i "smilemusklerne", kvitterer den med feelgood-stoffer.
LÆS OGSÅ: Tina spiste sig fra sin PCO
LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du motivationen til et sundere liv
LÆS OGSÅ: Denne kur hjalp Signe af med en irriteret tyktarm