Historie fra arkivet: "Gu er jeg hellig ... og det vil jeg have lov til at være"

"Jeg bliver fascineret af mennesker, der har holdning og drømme – og som tør gå mod strømmen og kæmpe for det, de tror på. Ligegyldig hvad andre tænker og mener. Og de tre personer, vi møder i denne artikel, indeholder det hele. Rigtig god fornøjelse."

Chefredaktør Lone Helleskov

KLIK NÆSTE OG LÆS ARTIKLEN

Artiklen blev bragt i fit livings maj magasin 2012

Andrea Elisabeth Rudolph: „Selv malingen på mine vægge er svanemærket...”

Hun har pantsat og solgt alt, hvad hun ejer, for at skabe økologiske − og eksklusive − hudplejeprodukter helt efter sit eget hoved. For hvorfor skal moderne kvinder gå på kompromis i forhold til sundhed og lækkerhed og kun få det ene? Andrea Elisabeth Rudolph, direktør og altmuligmand i Rudolph Care knokler for at få både-og. Og lever selv på bæredygtige præmisser.

Dansedronningen, der scorer kassen på cremer – er du blevet mødt med den fordom?

– Ja. Meget. I begyndelsen. Og det er på så mange måder så langt fra sandheden, som det overhovedet kan være.

Jeg fik ideen i 2006, lancerede de første produkter i 2009. I dag, tre år senere i 2012, har Rudolph Care i alt ti produkter – og er først lige gået i break even. Jeg har kørt med røde tal frem til nu, jeg har solgt min lejlighed, pantsat mit sommerhus og skåret min livsstil kraftigt ned. Og jeg er både direktør og altmuligmand. Jeg har pakket produkter på lageret, gået på posthuset og mødt op i butikkerne med min lille salgskuffert. Jeg er med i udviklingen, holder bestyrelsesmøder og tager telefonen – hvilket folk stadig bliver overrasket over, sådan: „Gud, er du der selv?”, som om jeg kun har lagt ansigt til.

Så hvis jeg bare havde villet tjene nogle hurtige penge på mit navn efter „Vild med Dans”, havde jeg valgt at sælge glimmernøgleringe. Det er ekstremt langsommeligt, omkostningstungt og kompliceret at lave hudplejeprodukter, som lever op til de krav om kvalitet, effekt, duft, konsistens – OG de certificeringer, jeg ønsker. Rudolph Care var jo det første mærke i verden, som blev svanemærket og Ecocert-certificeret. Dvs. 100 procent fri for skadelige og hormonforstyrrende kemikalier, fri for parabener, kunstige parfumestoffer og de 26 allergener, som EU advarer imod – og samtidig blåstemplet som økologisk.

Hvorfor gør du det så?

– Fordi jeg havde en oplevelse, som virkelig åbnede mine øjne, skræmte og provokerede mig helt vildt. Jeg var gravid med min datter. Og fik i forbindelse med en Greenpeace-kampagne testet mit blod for indholdet af skadelige kemikalier sammen med en række andre kendte mennesker. Jeg var 29 år og tænkte: „Den vinder jeg”, for jeg har altid levet sundt. Det gjorde jeg også – jeg var den med absolut flest kemikalier i blodet. Som jeg havde optaget bl.a. via de cremer og skønhedsprodukter, jeg har smurt mig ind i. Og den eneste måde at komme af med dem igen var ved at amme – og overføre stofferne til mit barn.

Jeg gik hjem og smed alt på min badeværelseshylde ud. Og forsøgte at finde bedre alternativer. Der var nogle få gode, ærlige produkter – men jo helt uden den duft, konsistens og effekt, som jeg var vant til fra cremer fyldt med silikone og parfume. Og det var en jungle at finde rundt i. Det provokerede mig – at det skal være så svært at gennemskue, hvad jeg kan være tryg ved at bruge. Og at jeg som moderne kvinde ikke havde et frit valg, når jeg ikke ville gå på kompromis med hverken sundhed eller lækkerhed.

Hvorfor er det din opgave at gøre noget ved det?

– Hvorfor ikke? Hvis man brændende ønsker noget anderledes, så må man jo handle. For mig var det et chok at få at vide, at jeg var smækfyldt med kemikalier. Men jeg har aldrig forstået, hvorfor økologi og bæredygtighed nødvendigvis skal være lig med brunt og bastfarvet, jeg får spat af den frelsthed. Jeg vil have den gode kvalitet, det lækre produkt – OG gå så langt, jeg overhovedet kan i forhold til sundhed og miljø.

Det er derfor, de to certificeringer er sådan en stærk kombination. Ecocert-certificeringen kigger bagud på de første trin, råvarerne. Under hvilke forhold er de lavet – helt ned i tryksværten på emballagen. Svanemærket kigger fremad – produktet må ikke kunne skade os, og det skal kunne nedbrydes hurtigt i naturen. Det giver en komplet livscyklus.

Og jeg prøver hele tiden at gøre det endnu bedre. Cremerne kommer f.eks. i glas, der kan genanvendes, men det er til gengæld en tung, industriel proces, så der vil jeg gerne finde bedre løsning.

Din signatur-ingrediens er acai-bær fra Brasilien. Er det bæredygtigt?

– Nogle tror, at jeg er med til at udrydde Brasiliens regnskov, men det er reelt lige omvendt. Jeg køber bærrene hos en farm, hvor de bliver håndplukket af Amazon-indianere under ordentlige arbejdsforhold. Bærret har været brugt af Amazon-indianerne altid for dets helbredende virkning. Det er smækfyldt med antioxidanter og er i de sidste år blevet en guldgrube med enorm eksportværdi for Brasilien. Acai vokser på en palme, som kun kan gro i skyggen af regnskoven. Derfor er landet nødt til at bevare regnskoven for at kunne dyrke acai. Jo, jeg synes, at det giver rigtig god mening at bruge det bær.

Er du i virkeligheden helt hellig?

– Jeg bruger hårlak, når jeg skal til fest, selv om det er noget lort. Og jeg elsker min røde Chanel-læbestift, som jeg bruger en gang hver anden måned. Så nej, det er jeg ikke. Men jeg er det nok et godt stykke ad vejen, hvis det er ensbetydende med at være bevidst. Jeg ønsker virkelig, at vi kunne holde op med at synes, at det er usexet og rigidt at være miljørigtig. At omlægge sit liv til 100 procent økologi over night er for stor en mundfuld og urealistisk, ingen kan holde til at være så skidefornuftig hele tiden.

– Men jeg tror på små skridt. Også for mig selv. Jeg prøver hele tiden at tænke økologi og bæredygtighed ind, når jeg køber nyt. Jeg har lige købt nogle smukke skærebrætter af genbrugspap. Og min lejlighed er malet med svanemærket maling – også min datters lyserøde vægge og lille seng. Alt, hvad jeg bruger dagligt, er økologisk eller svanemærket: madvarer, toiletpapir, vaskepulver, håndsæbe. Alt, selv den mindste lille miljørigtige ting – er bedre end slet ingenting.

Navn: Andrea Elisabeth Rudolph

Alder: 35 år

Privat: Mor til en datter på fem år.

Karriere: Tidligere radio- og tv-vært, bl.a. på „Vild med dans”.

Livsprojekt: Rudolph Care, en eksklusiv, økologisk skønhedsserie med hudplejeprodukter. Det første i verden, som både blev Svanemærket og Ecocertcertificeret. Se rudolphcare.dk

Søren Ejlersen „Min mission er rene råvarer til hele verden”

Han startede med 20 kasser med hjemmedyrkede, økologiske grønsager, som han kørte ud i sin Fiat Punto. Aarstiderne.com er i dag en af verdens største virksomheder af sin slags. Og Søren Ejlersen har hænderne solidt plantet midt i sit store livsprojekt med en mission om − intet mindre − end at ændre verdens ressourceforbrug og mærke sig selv gennem muld, mad og rigtige måltider.

Hvorfor dyrker du økologiske grønsager, når du kunne være køkkenchef for en toprestaurant?

– Det har jeg været. Og det blev jeg netop mæt af. Jeg har arbejdet på Kommandanten og hos Lauterbach og var faktisk flyttet på landet for at drive en kro. Jeg havde udlevet det hurtige restaurationsliv og var dybt forvirret og søgende. Jeg jagtede nogle elementer i mit liv, hvor jeg kunne føle mig i live, føle mig brugt.

I 1997 mødte jeg Thomas Harttung. Han havde en økologisk grønsagshave, hvor nogle hundrede familier aftog havens udbytte. I samme sekund jeg så ideen, vidste jeg, at sådan en mark skulle jeg også have. Og selv om jeg stadig har den vildskab og rastløshed, hvor jeg driver folk til vanvid med nye ideer og projekter, så betød det, at jeg fik en ro. For lige dér vidste jeg, hvad jeg skulle.

Hvordan kunne du mærke det?

– Det føltes fuldkommen rigtigt. Nært og vedkommende. Det bliver naturen, der redder os. Den redder mig, jeg kan mærke mig selv, når jeg står midt i en blomstereng eller mark omgivet af gulerødder og selleri. Vi har affolket landbruget, det er fuldstændig effektiviseret og industrialiseret. Men jeg tror på, at vi skal i kontakt med os selv som mennesker igen – gennem den bevægelse, der er i at så, se det spire, vokse, høste og give det videre. Jeg vil genskabe forbindelsen mellem køkkenet & måltidet – mellem os & jorden. Vinden, der får stråene til at svaje, lyset, luften, duften… Det er livskvalitet, det er livsnydelse!

Hvordan kom du så i gang?

– I 1999 forpagtede jeg 35 hektar biodynamisk jord sammen med Heiner Aldinger, en biodynamisk gartner. Plantede og høstede. Ringede rundt for at skaffe kunder. Da vi havde de første 20, lavede jeg nogle opskrifter, som jeg puttede i kasser med grønsager og satte ind bag i min Fiat Punto, og så kørte jeg rundt med dem. I Jylland var Thomas noget mere organiseret, men i princippet var det den samme mikro-iværksætterånd. I dag leverer vi hver uge 40.000 kasser i Danmark og 5.000 i Sverige – og er på den måde et af de største lukkede, økologiske fødevaresystemer i verden. Alligevel har jeg stadig helt grundlæggende den samme fornemmelse af nærhed, omend i en lidt anden målestok.

Har du mødt modstand som den økologiske fortrop?

– Da vi startede, var der rigtig mange, der syntes, at det var temmelig langhåret at insistere på økologi og skørt at køre rundt med kasser fra en bondegård. Men det føles ikke som modstand, når man er 100 procent selvantændelig i sin egen begejstring – og det er jeg stadig. I dag er klimaforandringerne danskernes største bekymring, og det er her, at vi er nødt til at ændre forbrugsmønster. Økologi er hverdagskost nu – og mange af de ting, du kan købe, er faktisk alt for raffinerede.

Hvor meget er business, og hvor meget er begejstring?

– Økonomisk sans er et nødvendigt onde, en kundskab, man er nødt til at tilegne sig, når man driver en virksomhed, hvis man vil eksistere og udvikle sig. Og det har været op ad bakke – med kraftige stigninger og helt absurde bump undervejs. Som da vores lastbiler på den allerførste dag kørte fast i sneen. Eller da vores onlinesystem i den spæde opstart tog imod ordrer uden at registrere kunderne. Manden bag vores webside tog ikke sin telefon. Han er svensker og kok og har en restaurant langt oppe i Pyrenæerne. Så jeg kørte til Billund, tog det første fly, lejede en bil, kørte op i bjergene, trådte ind i hans køkken og sagde: „Jeg overtager maden herfra, du går op til din computer og fikser det.” En total ud af kroppen-oplevelse, der bagefter sætter sig som en sindsro – for der er faktisk ikke ret meget, som ikke kan lade sig gøre, vel.

Hvad er din mission?

– At brødføde jordens ni milliarder mennesker. Ikke mig alene. Men jo mere indsigt jeg får, jo mere har jeg lyst til at tale om og arbejde for at sikre, at der er ressourcer nok til næste generation.

Undersøgelser viser, at hvis vi spiser en diæt, hvor energifordelingen af vores mad er 20 procent kød og 80 procent grønsager, så vil der globalt set være mad nok til alle. Dét er faktisk årsagen til, at vi hele tiden forsøger at reducere mængden af kød i vores måltidskasser. Det er et livslangt projekt at få mere grønt ind på de danske middagsborde.

Vi ønsker ikke bare at levere nogle varer – men vil også gerne lære folk at lave mad og værdsætte måltidet igen – gennem opskrifterne og råvarerne i vores kasser. Det har en langt større „uddannende” effekt, end man forestiller sig, og vi har slet ikke set det endelige resultat endnu. Ud over effekterne på klimaet er 80/20 modellen også rigtig sund.

Er du hellig omkring din livsstil?

– Nej, jeg kører bil, og jeg synder da også… Jeg er jo forbruger…

Navn: Søren Ejlersen

Alder: 45 år

Privat: Gift, far til fire børn og bonusbørn i alderen fem til 22 år.

Karriere: Uddannet kok, medstifter og næstformand for Aarstiderne.com. Medforfatter til 15 kogebøger.

Livsprojekt: Aarstiderne.com, som hver uge leverer økologi og komplette måltidskasser til døren hos 40.000 danske og 5.000 svenske hjem. Stiftet i 1999, har i dag 130 medarbejdere. Se aarstiderne.com

Charlotte Bircow „Jeg har levet 100 % økologisk de sidste 10 år”

Hun har levet gennemført økologisk de sidste 10 år. Rejst landet tyndt med foredrag om sund livsstil. Solgt næsten to millioner motions- videoer. Og udvidet sit fokus fra balder af stål til en mission om at dyrke de positive tanker og spotte glæden hver dag. For Charlotte Bircow handler sundhed om at træne både hoved og krop. Og vide, hvad der virker. Og det budskab brænder hun efter 25 år på sundhedsscenen stadig for at give videre.

Du er kendt som en langhåret blondine med en flot krop, der slog igennem med budskabet „Balder af stål” – har du mødt fordomme om din seriøsitet og viden om sundhed på den konto?

– Ja. Men det er ikke noget, jeg tager mig af. Jeg er lyshåret, og hvis nogle synes, at jeg har en pæn krop, er det da kun dejligt. Får det så samtidig nogen til at antage, at jeg er ubegavet, så er det deres problem.

Jeg lavede min først aerobic-video i 1990, den kaldte jeg „Aerobic 1”, den næste hed „Aerobic 2”. Den tredje kaldte jeg „Balder af stål” – og så eksploderede salget. Der lærte jeg vigtigheden af at have den rigtige titel, når du vil have et budskab igennem. Og det vil jeg.

Min nye bog, som netop er udkommet, hedder „Kræft æde mig – Nej”. Forlaget var nervøs for, om det ville være „for meget”, men jeg ville have den titel. For det er sådan, jeg har det med min kræft-diagnose. Først tænkte jeg: „Det her sker ikke for mig, for jeg er jo så skide sund og har altid gjort alt det rigtige.” Så tænkte jeg: „Var det så bare nytteløst?” Og til sidst tænkte jeg: „Kraftedme nej.”

Mit udgangspunkt for at komme gennem sygdommen har jo netop været det bedst mulige, for jeg var allerede i god form, spiste sundt og er bevidst om at tænke positivt. Så mit budskab står kun mange gange stærkere i dag.

Er du så sund, at du nærmest er hellig omkring det?

– Jeg føler aldrig, at jeg „synder”. Jeg tror ikke på forbud, og det er ikke en del af mit budskab, når jeg holder foredrag, tværtimod. For mig er chokolade og vin bare en del af livet. Men jeg har da levet gennemført økologisk i alt i de sidste 10 år. Mine to piger fik allergi, og der skiftede jeg alt ud. Og da det virkede for mig, gjorde jeg det, jeg altid gør – tænkte, at den må jeg give videre og lave en forretning ud af. Så i en årrække havde jeg min egen serie af bl.a. økologiske olier, som jeg solgte til Coop.

Er du på en egentlig sundhedsmission?

– Jeg har altid brændt for at give det videre, som jeg oplever virker godt for mig. Lige nu handler mine foredrag meget om at komme gennem livskriser og være et glad og positivt menneske – selv når vi står i lort til halsen. Det er også et tema hos mig selv i øjeblikket. Og det opfylder et helt basalt menneskeligt behov at dele ud af det, jeg selv lærer. Det giver mig en lykkefølelse. Samtidig er jeg jo også entreprenør og forretningskvinde. Så mit drive udspringer i en kombination af de tre ting.

– Da Jane Fonda kom med sin første workout-video, tænkte jeg: „Det er fandme en god ide.” Men mit budskab har hele tiden været, at de faste balder og arme og den flade mave kun er sidegevinsten ved at dyrke motion. Hovedpræmien er det høje selvværd, glæden og energien, du får.

For mig har motion altid været et frirum, hvor jeg kunne trække vejret og hente noget overskud og energi. Og den indgangsvinkel vil jeg rigtig gerne formidle, for i forhold til motivation er der f.eks. enorm forskel på at løbe en tur, fordi jeg ved, at det vil gøre mig glad – eller løbe en tur for at få en flot røv. Den kan jo godt vente, hvis det er dårligt vejr, ikke?

Dit største mål, hvad er det?

– I dag er det at nyde rejsen. At være her lige nu. Da jeg var midt i 30’erne, var det at runde en million solgte motionsvideoer. Da jeg gjorde det, holdt jeg en kæmpe fest med 600 mennesker, gigantisk fitness-show og espalier lavet af lange ben med balder af stål. Det var en fantastisk aften, og da den var slut, følte jeg egentlig kun tomhed. Og lige dér lærte jeg, at målet i sig selv ikke er særlig interessant – det er vejen derhen, det hele handler om. Sådan er det også med livet, ikke? Det går op og ned ad bakke, det har mit i hvert fald gjort. Og vi kan have så travlt med at „blive til noget”, at vi helt glemmer at være noget undervejs.

Du har flyttet dit fokus fra det fysiske til det mentale?

– Det har egentlig hele tiden været der, men jeg har opsøgt det mere og mere i de sidste fem-seks år. Og når jeg coacher og holder foredrag i dag, så tager jeg udgangspunkt i tre kerneområder:

Kost: Hvad kan god og sund mad gøre for dig – ikke slankekure og kostplaner, det laver jeg simpelthen ikke, for jeg tror ikke på begrænsninger og kontrol, men på viden, der skaber en god balance.

Motion: Hvordan hjælper det dig til at få mere overskud og glæde.

Og tanker: Hvordan træner du din hjerne til at tænke positivt, til at slippe de bekymringer, du alligevel ikke kan gøre noget ved, så du kan komme i gang med at leve. Din hjerne skal også motioneres, hvis du vil have det fede liv, for hoved og krop hænger uløseligt sammen. Det er dér, jeg er lige nu. Og jeg har selv haft mulighed for træne rigtig meget på at give slip på bekymringer i forbindelse med min egen sygdom. I virkeligheden er jeg nok mere bange for ikke at leve livet end for at dø.

Navn: Charlotte Bircow

Alder: 50 år

Privat: Mor til to piger på 25 og 23 år og en dreng på 14 år. Bor sammen med sin kæreste, som har to børn på 12 og ti år.

Karriere: Uddannet HA og HD i afsætningsøkonomi, NLP Practioner, Nutrition and Lifestyle Coach m.m.

Livsprojekt: Foredragsholder og lifestylecoach gennem 25 år. Har lavet 42 træningsvideoer, 15 cd’er og skrevet seks bøger og ejet motionscentre. Aktuel med bogen „Kræft æde mig – Nej”, People’s Press. Indehaver af charlottebircow. com og CB Wellness, hvor man kan træne online, få madopskrifter og mentale råd.