Emilie Lindevang, som fandt kærligheden i Anders Ingwersen i sæson 5 af TV 2-hittet, er nemlig Idas storesøster. Af den årsag kunne hun rådføre sig hos både sin søster og svoger om, hvordan man bedst dater for rullende kameraer.
– De sagde, at jeg skulle være mig selv og være god til også selv at mærke efter i maven, hvad jeg ville. De understregede virkelig vigtigheden i, at jeg var mig selv. Jeg skulle ikke lave om på mig selv, for at mændene bedre skulle kunne lide mig, for så var det alligevel ikke mig, de ville have. Og det råd lyttede jeg selvfølgelig til, siger Ida på 25 til HER&NU.
Igennem datingforløbet var Emilie og Anders en vigtig livline, forklarer hun.
I dag er Emilie og Anders forældre til en lille dreng ved navn Oscar, som kom til verdenen den 30. maj 2025.Foto: Privat
– Jeg ringede til dem lige efter de første dates. Det var rart at snakke med nogen om, hvordan de havde haft det i processen. De har selv stået i det, og det var virkelig dejligt, at de kunne relatere til, hvordan jeg havde det, tilføjer Ida.
Da Ida blev kontaktet af en caster, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle takke ja til tilbuddet. Men dét, at hun havde set, hvor godt det kunne gå, var én af årsagerne til, hun sagde ja.
– Det gjorde, at jeg selv fik mod på det og var villig til at give det en chance, siger hun.
Det var også afgørende, at hun fandt én af mændene interessant, slår hun fast. Her var det særligt Samuel, som fangede Idas blik og fik hende til at sige endeligt ja til kærlighedsprogrammet.
Annonce
Du kan se, om det lykkes Ida – og resten af kvinderne – at finde kærligheden i "Kærlighed hvor kragerne vender" hver mandag på TV 2 eller på TV 2 PLAY.